Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast i Esbjerg

Esbjerg Kommune meddelte den 14. september 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj antennemast til et IoT-netværk på ejendommen [A1], 6715 Esbjerg N. Ejendommen er beliggende i landzone og fungerer som et alment vandforsyningsanlæg med pumpestation. Området er i kommuneplanen udpeget som et værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab, udlagt til jordbrugsområde.

En borgerforening og en nabo klagede over kommunens afgørelse. Klagerne anførte, at masten ville være dominerende i landskabet og påvirke dyrelivet, herunder svaner og flagermus, samt at alternative placeringer ikke var tilstrækkeligt undersøgt. De bestred også behovet for forbedret mobildækning, da de selv havde fin dækning.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen vurderede, at masten med sin placering ville fremstå i tilknytning til byen, og at to alternative placeringer, en nord og en øst for byen, ville medføre, at masten fremstod som et enkeltstående fremmedelement i landskabet. Kommunen lagde vægt på, at der var dækningskrav udstedt af Energistyrelsen, hvilket understregede en væsentlig samfundsmæssig interesse i mastens opførelse. Det blev anført, at masten blev placeret så tæt på bymæssig bebyggelse som muligt, og at der ikke fandtes andre egnede høje konstruktioner i området, som kunne benyttes.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også behandle retlige spørgsmål, herunder om en antennemast er omfattet af en undtagelsesbestemmelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Nævnet fastslog, at en antennemast til IoT-netværk, der kræver byggetilladelse, ikke er undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, og derfor kræver tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Principper for landzonetilladelser til master

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder erhvervslivets vækst og udvikling, jf. Planlovens § 1, stk. 2.

For master til IoT-netværk gælder specifikke placeringsprincipper:

• De bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse af hensyn til landskabelige interesser.
• I landzone uden for bymæssig bebyggelse bør de så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene, siloer) eller integreres i eksisterende bebyggelse.
• Placering af antennemaster til IoT-netværk i områder, der i den overordnede planlægning er udpeget som værdifulde landskabsområder, bør som udgangspunkt helt undgås, dog med en konkret vurdering i hvert tilfælde.
• Ansøgeren skal – eventuelt i samarbejde med kommunen – undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste ud fra de hensyn, der skal varetages efter landzonereglerne. Kommunen skal påse, at den ansøgte placering er den bedste efter disse principper.

Planklagenævnet ændrede Esbjerg Kommunes afgørelse af 14. september 2021 om landzonetilladelse til antennemasten til et afslag. Dette betyder, at kommunens tilladelse ikke længere er gyldig.

Nævnets begrundelse for afslag

Nævnet fandt, at selvom opstilling af master til IoT-netværk og mobilantenner til dækningskrav tjener en væsentlig samfundsmæssig interesse, skal de øvrige relevante hensyn efter planloven, herunder de landskabelige hensyn, fortsat varetages.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Den ansøgte placering er fritliggende i det åbne land uden tilknytning til bymæssig bebyggelse, eksisterende lavere bebyggelse eller eksisterende høje konstruktioner, som i et vist omfang kunne afbøde de visuelle gener af masten.
• Placeringen er væk fra den bymæssige bebyggelse (Bryndum) og på ydersiden af den lavere beplantning, som afgrænser området ved regnvandsbassinet mod det åbne land mod nord.
• Kommunen havde udelukkende forholdt sig til to alternative placeringer, og der forelå ikke oplysninger om, at kommunen og ansøgeren havde vurderet øvrige alternative placeringer i tilknytning til den bymæssige bebyggelse, hvor placeringen af masten ville virke mindre landskabeligt skæmmende.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.