Afvisning af klage over landzonetilladelse til opførelse af nyt stuehus, da klager ikke er klageberettiget

Aalborg Kommune meddelte den 19. oktober 2021 landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus på 371 m2 med integreret garage på 153 m2 og integreret overdækning på 36 m2 på ejendommen [A1], 9380 Vestbjerg, matr.nr. [F1]. Det samlede ansøgte areal udgjorde 560 m2. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke udløste lokalplanpligt, jf. Planloven § 13, stk. 2. Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan. En beboer i området klagede over afgørelsen. Sagen er genoptaget – se sag 22/00757.

Klagerens anbringender

Klageren, der bor cirka 815 meter sydøst fra den pågældende matrikel, indgav klage den 31. oktober 2021. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 17. november 2021 via kommunen. Klageren anførte, at landzonetilladelsen og vurderingen om manglende lokalplanpligt var forkert, da det ansøgte projekt ville medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Klageren fremhævede, at den samlede længde af bebyggelsen på 43,73 meter overskred langt andet byggeri inden for flere kilometers afstand, og at kommunens vurdering ikke var velbegrundet.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for at være klageberettiget. En kommunes afgørelser efter planloven kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og 3. Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planloven § 59.

Generelt om klageberettigelse

Klageberettigelse i landzonesager er normalt snæver. Udover afgørelsens adressat og parter i sagen, kan andre med en tilstrækkelig retlig interesse også klage. Vurderingen af tilstrækkelig interesse tager hensyn til aktualiteten, omfanget og karakteren af de gener, projektet måtte medføre for klageren, med betydelig vægt på afstanden til klagerens ejendom i forhold til projektets karakter og omfang. Ubetydelige gener medfører ikke klageberettigelse.

Planklagenævnets vurdering af klageberettigelse

Planklagenævnet fandt ikke, at klagerens interesse i sagen havde en sådan karakter, at klageren kunne anses for at være klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at den konkrete sag vedrørte et relativt lille og afgrænset projekt på et mindre areal. Desuden bor klageren cirka 815 meter fra arealet, hvor det ansøgte ønskes opført, og der er bebyggelse og skov mellem klagerens bopæl og området. Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde den fornødne tilknytning til området eller blev berørt på en måde, der gav retlig interesse i sagen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.