Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Helsingør Kommune

Helsingør Kommune meddelte den 17. september 2021 landzonetilladelse til opstilling af en telemast på ejendommen [A1], 3490 Kvistgård, matr.nr. [F1]. Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2019 for Helsingør Kommune. En del af ejendommen ligger desuden inden for skovbyggelinjen, med masten placeret ca. 290 meter fra skoven. Ejendommen grænser mod nord op til et lokalplanlagt område til helårs boligbebyggelse. Den ansøgte placering er på en bygningsløs ejendom med afskærmende beplantning. Området er præget af eksisterende elmaster ca. 140 meter sydøst for den ansøgte placering, hvoraf 132 kW ledningerne forventes nedtaget i 2022. Kommunen har oplyst, at det er uvist, hvornår 400 kW ledningerne nedtages.

Ansøgningens indhold

Der er ansøgt om opstilling af en 48 meter høj gittermast med tilhørende teknikkabine ved mastens fod. Tre operatører ønsker at benytte masten.

Tidligere sagsforløb

Ansøgeren har tidligere fået afslag på telemaster på alternative placeringer ([A2] og [A3]) grundet uforenelighed med landskabshensyn og unødig nærhed til beboelse. I 2012 gav kommunen dog tilladelse til en 30 meter rørmast på omtrent samme placering på [A1]. Denne tilladelse blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i 2013, som fandt, at der var tilstrækkeligt behov for masten, ingen bedre alternative placeringer, og at masten ville blive placeret i bevoksning uden afgørende landskabelige eller naturmæssige indvendinger.

Kommunens afgørelse og klagepunkter

Helsingør Kommune begrundede den aktuelle tilladelse med, at der ikke var landskabelige eller andre forhold, der talte afgørende imod en mast på den ansøgte placering. En alternativ placering på [A5] blev afvist, da den ikke ville forbedre dækningen tilstrækkeligt i [A4].

To beboere i området klagede over afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Masten vil virke skæmmende og forringe landskabet og naturen.
• Masten opleves ikke som værende i tilknytning til bymæssig bebyggelse.
• Kommunen har ikke foretaget en tilstrækkelig vurdering af alternative placeringer, herunder [A6] og en eksisterende mast på [A5].
• Der er ikke behov for en 48 meter mast, og signalet kan ikke nå de nærliggende borgere.
• Kommunen har tidligere givet afslag til gittermaster på 42 meter og rørmaster på 36 meter på samme sted.
• Det ansøgte vil medføre en lavere ejendomsværdi for de omkringliggende ejendomme. Planklagenævnet bemærkede, at spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi ikke er et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne, men at urimelige nabogener kan indgå i nævnets vurdering.

Planklagenævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse af 17. september 2021 om landzonetilladelse til opstilling af en telemast på ejendommen [A1].

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om telemasten kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslår, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, finder anvendelse i sagen. Det ansøgte kræver derfor landzonetilladelse.

Generelle principper for telemaster i landzone

Planloven tilsigter bl.a., at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, og at der skabes gode rammer for erhvervsudvikling og vækst, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, og dette hensyn indgår med betydelig vægt i vurderingen. Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Alternativt kan antenneanlæg integreres i eksisterende bebyggelse. Kommunen skal efter omstændighederne overveje, om der er grundlag for at udstede påbud efter Masteloven § 11 om at give adgang til udnyttelse af en allerede eksisterende høj konstruktion. Er dette ikke muligt, bør telemasten så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Placering af telemaster i områder udpeget som værdifulde landskabsområder bør undgås, men der skal altid ske en konkret vurdering. Ekspropriation efter masteloven kræver tilladelse fra Energistyrelsen, jf. Masteloven § 15, og det er tilladelseshaveren, der skal ansøge herom, jf. Masteloven § 15, stk. 3.

Planklagenævnets vurdering af telemasten

Nævnet finder det godtgjort, at der er behov for den 48 meter høje telemast i området, og at den tjener en samfundsmæssig interesse ved at forbedre dækningsforholdene væsentligt. Nævnet konstaterer, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, som masten kan placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kan opsættes for at opnå den ønskede dækning. Masten på [A5] kan ikke anvendes, da den ligger for langt væk fra det område, der ønskes dækket.

Planklagenævnet finder, at der kan gives landzonetilladelse til opstilling af telemasten, da hverken planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn taler afgørende imod. Nævnet lagde vægt på, at den nederste del af masten vil være skjult af eksisterende bevoksning, og at området desuden er og i en ukendt årrække vil være præget af flere elmaster. Udpegningen som bevaringsværdigt landskab og placeringen inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, er efter nævnets opfattelse ikke til hinder for en landzonetilladelse, idet nævnet vurderer, at der ikke findes en mere hensigtsmæssig placering i området, som vil påvirke de landskabelige interesser mindre. Det bemærkes, at forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1 ikke gælder for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5.

Nævnet finder desuden, at kommunen i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der – henset til dækningsbehovet i området – ikke findes en mere hensigtsmæssig alternativ placering af masten. En placering af masten på [A2] ville opleves som uden tilknytning til bymæssig bebyggelse. Nævnet bemærker, at uanset om kommunen måtte have givet afslag til en mast på 36 meter og 42 meter det pågældende sted, vil det ikke ændre nævnets afgørelse, da nævnet foretager en fuld prøvelse af kommunens skønsmæssige vurdering. Selvom telemasten vil være synlig for de ejendomme, som ligger i nærområdet, vil opførelsen af masten ikke medføre nabogener i et omfang, som kan medføre en ændret vurdering. Nævnet lagde desuden vægt på, at Natur- og Miljøklagenævnet i 2013 gav tilladelse til en 30 meter mast på stort set samme placering.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse af 17. september 2021. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke.