Planklagenævnets afvisning af klage over dispensation til terrænregulering i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 25. november 2021 dispensation fra lokalplan nr. 433 til terrænregulering på en ejendom i Videbæk. Lokalplan nr. 433, der omhandler et område til boligformål, blev endeligt vedtaget af kommunen den 21. maj 2019. En klage over disse afgørelser blev indgivet af et byrådsmedlem.

Klagerens anbringender

Klageren, der bor cirka 25 km fra den pågældende ejendom, anførte i sin klage af 19. oktober 2021, at der var uoverensstemmelse mellem den endeligt vedtagne lokalplan og den offentliggjorte udgave. Specifikt var formuleringen "end +/- 0,5 m." udeladt fra lokalplanens afsnit om terrænregulering i § 5.5 i den offentliggjorte version. Desuden påpegede klageren, at terrænet ifølge situationsplanen for det ansøgte byggeri nogle steder var hævet med op til 4 meter, hvilket ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelser. Afvisningen var begrundet i nævnets kompetence og klagerens manglende klageberettigelse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle klager over kommunale afgørelser om dispensation og vedtagelse af lokalplaner i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan efterprøve, om vedtagelsen af en plan er sket i overensstemmelse med planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Uenighed om planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som nævnet kan efterprøve.

Nævnet fandt, at spørgsmålet om fejl i den offentliggjorte lokalplan og uoverensstemmelse mellem det vedtagne og det offentliggjorte plandokument vedrørte efterfølgende forhold og ikke gyldigheden af kommunens afgørelse om vedtagelse af lokalplanen. På denne baggrund afviste Planklagenævnet at behandle denne del af klagen.

Klageberettigelse

Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. Klageberettigede er enhver med en retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der opfylder visse kriterier. I sager om dispensationer fra lokalplaner er kredsen af klageberettigede normalt snævrere end i sager om planers tilvejebringelse.

Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var klageberettiget i forhold til kommunens afgørelse om dispensation. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Afstand til ejendommen: Afstanden mellem klagerens ejendom og den ejendom, hvor byggeriet opføres, er cirka 25 km.
• Manglende sammenhæng: Der er ingen visuel, bebyggelsesmæssig, planlægningsmæssig eller direkte trafikal sammenhæng mellem det ansøgte projekt og klagerens ejendom.
• Ingen konkrete gener: Projektet vil ikke påføre klageren sådanne konkrete gener, at klageren kan anses for at være klageberettiget.
• Byrådsmedlemskab: Det forhold, at klageren er medlem af byrådet og en del af mindretallet ved sagens afgørelse, medfører ikke klageberettigelse, da en ideel interesse i sagen ikke er tilstrækkelig.

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.