Planklagenævnets afvisning af klage vedrørende lokalplanpligt for sangbørnehave

Esbjerg Kommune besvarede den 23. august 2021 en henvendelse fra klagerne vedrørende en sangbørnehave på [A1], 6710 Esbjerg V. En gruppe naboer klagede over denne besvarelse til Planklagenævnet.

Tidligere forløb og klager

Esbjerg Kommune havde tidligere, den 15. september 2017 og 13. september 2019, givet byggetilladelser til etablering af udendørs legeredskaber på ejendommen. Planklagenævnet havde den 2. april 2020 afvist en klage over kommunens besvarelse af 12. februar 2020. Nævnet begrundede afvisningen med, at kommunen ikke havde truffet en afgørelse i forhold til Planloven § 12, stk. 2 eller 3, og at der derfor ikke var en klagbar afgørelse.

Den 6. juli 2021 indsendte klagerne en ny klage til Planklagenævnet, hvori de anførte, at børnehaven var etableret på et ulovligt plangrundlag.

Kommunens besvarelse af 23. august 2021

I sin besvarelse fastholdt Esbjerg Kommune, at udpegningen af den eksisterende børnehave til en sangbørnehave i 2018 ikke udgjorde en planmæssig ændring i henhold til planlovens definition. Kommunen vurderede fortsat, at driften af børnehaven var lovlig i henhold til kommuneplanen.

Klagen og genoptagelsesanmodningen

Planklagenævnet afviste den 24. september 2021 igen klagen over kommunens besvarelse af 23. august 2021, da nævnet fortsat ikke fandt, at kommunen havde truffet en afgørelse efter planloven. Klagerne anmodede herefter om genoptagelse den 13. oktober 2021. De anførte, at nævnets tidligere afgørelser var baseret på fejlagtige forudsætninger, og at ændringen af børnehaven til en sangbørnehave i 2018 udgjorde en så væsentlig ændret anvendelse, at forholdet i sig selv var lokalplanpligtigt, jf. Planloven § 13, stk. 2. Klagerne gjorde gældende, at kommunens brev af 23. august 2021 de facto var en afgørelse om, at ændringen ikke var lokalplanpligtig. De henviste til, at ændringen medførte væsentlige støjgener og dermed en ændring i det bestående miljø, hvilket burde medføre lokalplanpligt.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da kommunen ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, som kunne påklages til nævnet.

Planklagenævnets forståelse af klagen

Planklagenævnet forstod genoptagelsesanmodningen som en ny klage over, hvorvidt ændringen fra børnehave til sangbørnehave var lokalplanpligtig.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for at klage til nævnet, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven.

Nævnet konstaterede, at kommunens udtalelse af 23. august 2021 alene var en vurdering og ikke en afgørelse om, hvorvidt ændringen til sangbørnehave var lokalplanpligtig. Kommunen havde oplyst, at byggetilladelserne fra 2017 og 2019 kun vedrørte udendørs legeredskaber og ikke selve ændringen til sangbørnehaven. Desuden krævede digitale legeredskaber ikke byggetilladelse.

Planklagenævnet fandt derfor, at kommunen endnu ikke havde truffet en afgørelse om anvendelsesændringen af børnehaven til sangbørnehave efter planloven, herunder spørgsmålet om lokalplanpligt. Da der ikke forelå en klagbar afgørelse, kunne nævnet ikke behandle klagen.

Henvisning til Ankestyrelsen og afgørelsens endelighed

Planklagenævnet bemærkede, at Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunernes overholdelse af lovgivningen. Klagerne blev henvist til Ankestyrelsen, hvis de mente, at kommunen uretmæssigt undlod at træffe afgørelse eller ikke havde ført tilsyn i overensstemmelse med planloven.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.