Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Portugal, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Ilešič
Sagen angår en præjudiciel anmodning fra Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Portugal) indgivet i forbindelse med en tvist mellem tobaksdistributøren CDIL og de portugisiske skattemyndigheder (Autoridade Tributária e Aduaneira).
Tvisten omhandlede en efteropkrævning af punktafgifter, som CDIL var blevet pålagt, fordi virksomheden havde overskredet en nationalt fastsat kvantitativ grænse for, hvor mange cigaretter der måtte overgå til forbrug i årets sidste fire måneder.
Den omstridte portugisiske lovgivning (punktafgiftslovens artikel 106) begrænsede den månedlige mængde cigaretter, som en erhvervsdrivende måtte frigive til forbrug i perioden 1. september til 31. december, til et loft svarende til 110% af månedsgennemsnittet for de foregående 12 måneder. Formålet var at modvirke, at virksomheder hamstringede varer til en lavere afgiftssats i forventning om en årlig afgiftsforhøjelse, hvilket tjente både skattemæssige hensyn (bekæmpelse af misbrug og skatteunddragelse) og folkesundhedsmæssige hensyn.
CDIL, der havde overskredet denne grænse markant, anfægtede lovligheden af to aspekter af den nationale ordning:
Domstolen fastslog, at den portugisiske lovgivning var lovlig i relation til selve mængdebegrænsningen, men ulovlig med hensyn til fastsættelsen af den gældende punktafgiftssats for den overskydende mængde.
Domstolen anerkendte, at mængdebegrænsningen udgjorde en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion, da den potentielt kunne hindre adgangen for cigaretter fra andre medlemsstater til det portugisiske marked. Denne restriktion var dog berettiget i henhold til artikel 36 TEUF og tvingende almene hensyn.
Domstolen fandt, at formålene om bekæmpelse af skatteunddragelse/misbrug og beskyttelse af den offentlige sundhed var legitime og egnede til at begrunde restriktionen. Især sidstnævnte formål – at sikre, at prisstigninger som følge af afgiftsforhøjelser får en afskrækkende virkning på forbruget – blev anset for tungtvejende.
Domstolen fastslog, at anvendelsen af en senere afgiftssats på den overskydende mængde stred mod direktiv 2008/118/EF.
Artikel 7 og 9 i Rådets direktiv 2008/118/EF ... skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken den mængde cigaretter, der overstiger den kvantitative grænse for overgang til forbrug, der er fastsat i denne lovgivning, pålægges den afgiftssats, der er gældende på en senere dato end datoen for overgang til forbrug.
Dette skyldes, at direktivet harmoniserer punktafgiftens forfald. Afgiftssatsen skal altid være den sats, der er gældende på tidspunktet for punktafgiftens forfald, som ubetinget er knyttet til tidspunktet for varens faktiske overgang til forbrug. Medlemsstaterne har ikke beføjelse til at fravige dette princip, selv ikke som led i bekæmpelse af misbrug.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Kommissionen anlagde sag mod Frankrig for traktatbrud vedrørende reglerne for privatpersoners indførsel af tobaksvarer fra andre EU-lande. Kommissionen mente, at Frankrig anvendte et rent kvantitativt kriterium for at vurdere, om besiddelsen af tobak var erhvervsmæssig, hvilket var i strid med direktiv 92/12/EØF og artikel 34 TEUF.
Kommissionen argumenterede for, at de franske regler fastsatte tærskler for besiddelse af tobak, der var for restriktive og anvendtes pr. køretøj i stedet for pr. person. Dette hindrede privatpersoner i at indføre tobaksvarer til eget brug.
Frankrig anførte, at reglerne alene regulerede besiddelse af tobak og ikke opkrævning af punktafgifter. De mente, at reglerne var i overensstemmelse med direktivet, og at sanktionerne var proportionale.
Domstolen fandt, at Frankrig havde tilsidesat sine forpligtelser ved at anvende et rent kvantitativt kriterium, der gjaldt samlet for alle tobaksvarer og pr. køretøj. Domstolen afviste dog Kommissionens påstand om overtrædelse af artikel 34 TEUF, da der var tale om et område, der var udtømmende harmoniseret.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af direk...
Læs mere
Sagen omhandler gyldigheden af en skotsk lov, der indfører en minimumspris pr. alkoholenhed (MPU) for detailhandel med a...
Læs mere