Arveafgift på fast ejendom i Tyskland: Begrænset fradrag for tvangsarv for ikke-hjemmehørende strider mod frie kapitalbevægelser (C-394/20)

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 63 TEUF (frie kapitalbevægelser) i forbindelse med tysk arveafgiftslovgivning (ErbStG), som forskelsbehandler ikke-hjemmehørende arvinger sammenlignet med hjemmehørende arvinger.

Sagsøgeren, XY, er østrigsk statsborger bosiddende i Østrig, som arvede fast ejendom i Tyskland fra sin afdøde far, der også var bosiddende i Østrig. Som følge af arveladers og arvingens bopæl uden for Tyskland, var arven kun underlagt begrænset arveafgiftspligt i Tyskland, der udelukkende dækkede den faste ejendom i landet.

XY anfægtede den tyske skattemyndigheds (Finanzamt V) beregning på to centrale punkter:

Tvisten om skattefordele

1. Bundfradrag: Myndigheden nedsatte det lovpligtige skattefri bundfradrag (som for børn normalt er 400.000 EUR) forholdsmæssigt, baseret på andelen af den tyskbeskattede ejendom i forhold til boets samlede, globale værdi. XY mente, at hun havde ret til det fulde bundfradrag.
2. Fradrag for tvangsarv: Myndigheden afslog at fradrage sagsøgerens forpligtelser vedrørende tvangsarv, som skulle betales til arveladerens ægtefælle og søn (i alt 4.550.000 EUR), med henvisning til en national regel om, at gæld kun kan fradrages, hvis den er 'økonomisk knyttet' til de aktiver, der er underlagt begrænset arveafgiftspligt (den tyske faste ejendom).

Den forelæggende ret, Finanzgericht Düsseldorf, ønskede afklaret, om disse to tyske regler er forenelige med traktatbestemmelserne om frie kapitalbevægelser.

Domstolen fastslog, at mens den tyske lovgivning om proportional nedsættelse af bundfradraget var forenelig med EU-retten, udgjorde nægtelsen af at fradrage forpligtelser vedrørende tvangsarv en ulovlig restriktion for kapitalbevægelserne.

Afgørelse vedrørende bundfradrag (Spørgsmål 1)

Domstolen fandt, at den tyske regel om forholdsmæssig nedsættelse af bundfradraget (§ 16, stk. 2, i ErbStG) i tilfælde af begrænset afgiftspligt ikke stred mod artikel 63 TEUF og 65 TEUF.

En lovgivning som den i hovedsagen omhandlede skaber derfor en direkte sammenhæng mellem det bundfradrag, som arvingen kan påberåbe sig, og omfanget af den beskatningskompetence, der udøves med hensyn til den gevinst, der for arvingen følger af erhvervelsen som følge af dødsfald.

• Begrundelse: Den proportionelle nedsættelse er begrundet i hensynet til at sikre sammenhængen i den tyske beskatningsordning. Den sikrer, at det indrømmede bundfradrag svarer til den del af boet, der beskattes i Tyskland, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dette formål.