Anvendelse af Parkeringsindtægter: Vejloven Begrænser Ikke Brug på Andre Kommunale Områder

En kommune har spurgt Vejdirektoratet, om der er begrænsninger for, hvordan indtægter fra parkering må anvendes. Specifikt ønskede kommunen at vide, om penge opkrævet med hjemmel i Vejlovens § 90, stk. 2 kan bruges til andre formål end vej- og parkeringsområdet.

Vejdirektoratet udtaler, at vejloven ikke indeholder bestemmelser, der regulerer anvendelsen af disse parkeringsindtægter. Der er således ingen hindring i vejlovgivningen for, at en kommune kan anvende indtægterne på andre kommunale driftsområder. Direktoratet understreger dog, at udtalelsen er af generel karakter og ikke en forhåndsgodkendelse af konkrete projekter. Det påpeges desuden, at der kan findes begrænsninger i anden lovgivning, som Vejdirektoratet ikke har kompetence til at udtale sig om.

Vejdirektoratet har afgivet en generel udtalelse om kommuners anvendelse af parkeringsindtægter opkrævet i henhold til vejlovgivningen.

Henvendelsens emne

En kommune rettede henvendelse til Vejdirektoratet for at få afklaret, om der i vejloven er begrænsninger for, hvordan indtægter fra parkering, opkrævet med hjemmel i Vejlovens § 90, stk. 2, må anvendes. Spørgsmålet var, om disse indtægter er øremærket til vejområdet, eller om de frit kan overføres til andre kommunale formål.

Vejdirektoratets udtalelse

Vejdirektoratet konkluderer, at der i vejloven ikke findes bestemmelser, som begrænser anvendelsen af parkeringsindtægter. Loven er tavs om, hvorvidt indtægterne skal forblive inden for vejområdet.

Dette betyder, at en kommune, set fra et vejlovgivningsmæssigt perspektiv, ikke er forpligtet til at bruge pengene på veje eller parkering.

Forbehold og afgrænsning

Vejdirektoratet understreger, at udtalelsen udelukkende vedrører fortolkningen af vejlovgivningen. Direktoratet kan ikke vurdere, om der i anden lovgivning, f.eks. kommunalretlig lovgivning, findes regler, der måtte begrænse overførslen af midler mellem forskellige kommunale driftsområder. Udtalelsen er desuden af generel karakter og kan ikke betragtes som en forhåndsgodkendelse af en specifik kommunal disposition.