Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en anmodning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en mindre bygningsmæssig ændring af en eksisterende helårsbolig i Kruså. Klageren ønskede at udrette hjørnerne på en køkkenfløj, hvilket ville medføre en forøgelse af det bebyggede areal på i alt 2 m². Ejendommen er beliggende i landzone og ligger i sin helhed inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, ca. 200 meter fra kysten.
Ejendommen har et samlet areal på 16.845 m² og fremtræder parklignende med store græsarealer, træer og en naturbeskyttet sø. Den eksisterende bolig er opført i 1982 og har et registreret boligareal på 289 m². Den ansøgte ændring vedrører en sydvendt bygningsfløj med afskårne hjørner, som ønskes gjort rektangulær for at opnå et mere enkelt og funktionelt udtryk. Klageren anførte, at udvidelsen kun udgjorde syv promille af det samlede boligareal og ville være skjult af en to meter høj bøgehæk.
Et centralt punkt i sagen var fortolkningen af den administrative praksis for dispensationer i den udvidede strandbeskyttelseszone. Ifølge Planloven § 36, stk. 1 er grænsen for, hvornår til- og ombygning af helårshuse i landzone kan ske uden landzonetilladelse, hævet fra 250 m² til 500 m². Klageren argumenterede for, at denne lempelse også burde finde anvendelse ved administrationen af strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet fastholdt dog, at den lempeligere praksis for strandbeskyttelse fortsat er begrænset til huse, der ikke overstiger 250 m², og meddelte afslag, da ejendommen allerede var på 289 m².
Nævnet bekræftede, at det ansøgte projekt kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, da der sker en ændring af bygnings- og tagkonstruktionen. Nævnet tiltrådte endvidere, at ændringen af planloven ikke har ændret på den restriktive praksis efter naturbeskyttelsesloven. Dog fandt nævnet, at der forelå særlige omstændigheder i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, som kunne begrunde en dispensation:
"Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at bygningsændringen på grund af sin beskedne størrelse, og det forhold, at ændringen er tilpasset den eksisterende bygning, ikke vil medføre, at bygningen vil fremstå mere markant i kystlandskabet."
Nævnet lagde yderligere vægt på, at der ikke ville ske en øget aktivitet på ejendommen, og at ejendommen er placeret ved en offentlig vej i den udvidede del af beskyttelseslinjen.
På trods af nævnets positive vurdering af selve bygningsændringen, blev Kystdirektoratets afgørelse ophævet og hjemvist. Dette skyldtes, at direktoratet ikke havde foretaget de nødvendige vurderinger i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6 og Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10. Da en dispensation er betinget af, at projektet ikke væsentligt påvirker et Natura 2000-område eller beskadiger yngle- og rasteområder for beskyttede dyrearter (Rådets direktiv 92/43/EØF), skal disse forhold undersøges før en endelig dispensation kan meddeles.
| Lokation | Afstand til kyst | Boligareal (eksisterende) | Ansøgt udvidelse | Beskyttelsesstatus |
|---|---|---|---|---|
| Kruså | ca. 200 m | 289 m² | 2 m² | Udvidet strandbeskyttelseslinje |
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Kystdirektoratets afslag og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at den konkrete udvidelse på 2 m² var så beskeden og velintegreret, at der kunne meddeles dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Hjemvisningen skyldes imidlertid en væsentlig procedurefejl, idet direktoratet ikke havde foretaget en obligatorisk vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter i henhold til habitatbekendtgørelsen. Nævnet bemærkede desuden, at sagens behandling i klagenævnet skete i den læge afdeling i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales til klager, og eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Endelig er afgørelsen endelig i administrativt regi jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 6.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.


Sagen omhandler Kystdirektoratets dispensation til etablering af et madpakkehus, to shelters og en stormflodssøjle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene matr. nr. F og F Allerup By, Sneum i Esbjerg Kommune. De ansøgte faciliteter er placeret ved Sneum Sluse, et område der er udpeget som værdifuldt landskab, en del af Natura 2000-område nr. 89 (Habitatområde nr. 78, Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 og 57, og Ramsarområde nr. 27 Vadehavet), Nationalpark Vadehavet og UNESCOs verdensarvsliste. Området er desuden omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen, og diget er et fortidsminde.
Kystdirektoratet meddelte dispensation den 1. august 2019, idet de vurderede, at faciliteterne var beskedne i størrelse og placeret landværts diget i tilknytning til eksisterende parkeringsplads og toiletbygning samt bag eksisterende bebyggelse. Direktoratet mente, at anlæggene ikke ville påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og at stormflodssøjlen udgjorde et særligt tilfælde uden risiko for præcedens. Kystdirektoratet vurderede også, at det ansøgte ikke væsentligt ville påvirke Natura 2000-området eller beskadige leve- eller voksesteder for arter omfattet af .
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. august 2019 med flere anbringender:
Kystdirektoratet fastholdt i deres bemærkninger, at anlæggene var placeret hensigtsmæssigt nær eksisterende anlæg og neden for diget, hvilket minimerede landskabelig påvirkning. De henviste til bemærkninger til ændringen af Naturbeskyttelsesloven § 15 i 2017, som angiver, at der normalt dispenseres til faciliteter til støtte for friluftslivet. Direktoratet mente desuden, at afgørelsen indeholdt en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området og bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Kystdirektoratet om yderligere uddybning af deres vurdering af effekten på Natura 2000-området og bilag IV-arter, hvilket Kystdirektoratet efterfølgende gav en mere detaljeret redegørelse for, med vægt på anlæggenes beskedne størrelse og placering ved eksisterende faciliteter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at indrette et boligan...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til opførelse af en udestu...
Læs mere