Ophævelse af landzonetilladelse til IoT-antennemast på grund af mangelfuld sagsoplysning og naboorientering

Sagen omhandler en landzonetilladelse givet af Horsens Kommune til opførelse af en 42 meter høj antennemast til et IoT-netværk (Internet of Things) på en ejendom i landzone. Ejendommen er beliggende i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab og ligger tæt på et Natura 2000-område.

Kommunens afgørelse

Kommunen meddelte tilladelse med begrundelsen, at masten var nødvendig for at forbedre den trådløse kommunikation og mobildækning i området. Kommunen vurderede, at placeringen i tilknytning til eksisterende bygninger og omgivet af bevoksning ikke ville have en negativ indvirkning på landskabet.

Klagen

En beboer i området klagede over afgørelsen. Klageren anførte, at masten ville virke dominerende og uskøn, og at der fandtes bedre alternative placeringer. Derudover blev det påpeget, at ikke alle relevante naboer var blevet hørt i sagen.

Planklagenævnet ophæver Horsens Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt flere væsentlige mangler ved kommunens sagsbehandling.

Mangelfuld naboorientering

Nævnet fastslog, at kommunen havde tilsidesat sin pligt til at naboorientere, da en genbo til den ansøgte placering ikke var blevet hørt forud for afgørelsen. I henhold til Planlovens § 35, stk. 4 skulle klageren have været orienteret, da der er tale om opførelse af en 42 meter høj mast med direkte udsyn fra klagerens ejendom.

Mangelfuld sagsoplysning og forkert grundlag

Planklagenævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes en afgørelse. Kommunen lagde afgørende vægt på en forbedret mobildækning, selvom der ikke forelå en konkret aftale med en teleoperatør om brug af masten. Afvejningen af de samfundsmæssige hensyn over for de landskabelige værdier var derfor baseret på et usikkert grundlag.

Kommunen havde desuden ikke i tilstrækkelig grad undersøgt alternative placeringsmuligheder, herunder muligheden for at opsætte antennerne på eksisterende høje konstruktioner i området, hvilket er et centralt princip i sager om master i det åbne land. Sagen blev derfor hjemvist med pålæg om at:

• Vurdere sagen ud fra mastens faktiske formål (IoT-netværk).
• Undersøge og vurdere alternative placeringer grundigt.
• Sikre korrekt naboorientering.