Command Palette

Search for a command to run...

Landzonetilladelse til telemast - Faaborg-Midtfyn Kommune

Dato

17. februar 2022

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Faaborg-Midtfyn Kommunes landzonetilladelse til en telemast

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 13. september 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj telemast på en landbrugsejendom i Ringe. Tilladelsen blev givet for at opfylde en dækningsforpligtelse stillet af Energistyrelsen for området. En beboer i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og kommuneplanen

Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 83,4 ha, ligger i landzone. Den ansøgte placering af telemasten er i en tange af træer, ca. 11,5 meter fra en eksisterende vandværksbygning. Området er udpeget som landskaber, der skal vedligeholdes, og som lavbundsareal, med naturbeskyttelsesinteresser (Havndrup Å) øst for placeringen. Placeringen er uden for kommuneplanens rammer.

Kommunens vurdering og begrundelse

Kommunen vurderede, at der ikke var høje konstruktioner i området til opsætning af antenner, og at masten, placeret i tilknytning til vandværksbygningen, ikke ville påvirke landskabet væsentligt eller naturområderne ved Havndrup Å. Kommunen lagde vægt på ansøgerens dækningsforpligtelse og på, at alternative placeringer ved eksisterende møller eller på ejendommen ikke kunne opfylde dækningskravet. Det blev også vurderet, at masten ikke ville forringe muligheden for at genskabe våd- og naturområder, da den placeres højere i terræn.

Alternative placeringer

Ansøgeren havde undersøgt alternative placeringer på vindmøller, som dog ikke kunne opnå det stillede dækningskrav. To andre ejendomme blev afvist, da lodsejere ikke ønskede masten opstillet. Klagerens foreslåede placeringer blev også vurderet uegnede af ansøgeren.

Planklagenævnet behandlede klagen over Faaborg-Midtfyn Kommunes landzonetilladelse til en telemast. Nævnet har kompetence til at prøve kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at en telemast, der kræver byggetilladelse, ikke er undtaget fra krav om landzonetilladelse, i modsætning til visse mindre anlæg, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 og [Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17). Opførelse af en telemast kræver derfor landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Generelle principper for telemaster i landzone

Planklagenævnet understregede den betydelige samfundsmæssige interesse i at etablere mobiltelefondækning, hvilket vægter højt i vurderingen af landzonetilladelser. Dog skal landskabelige hensyn fortsat varetages. Nævnet henviste til sin praksis for placering af telemaster, som prioriterer placering i bymæssig bebyggelse, i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller), eller alternativt i tilknytning til eksisterende lavere bebyggelse. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Nævnet fremhævede også, at en placering ikke kan afvises alene på grund af lodsejers manglende ønske, da kommunen i visse tilfælde bør overveje ekspropriation efter Masteloven § 11 og Masteloven § 15.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Nævnet fandt det godtgjort, at der er et samfundsmæssigt behov for telemasten i området på grund af ansøgerens licensforpligtelse. Det blev også konstateret, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, hvor masten kunne placeres for at opnå den ønskede dækning. Imidlertid fandt nævnet ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at den ansøgte placering var den bedst mulige. Masten ville fremstå fritliggende ved en mindre skovbeplantning og ikke i tilknytning til eksisterende bebyggelse, selvom der var flere bebyggelser i området, som kunne være landskabeligt mere hensigtsmæssige. Nævnet bemærkede, at kommunen burde have overvejet ekspropriation for de alternative placeringer, som ansøgeren havde afvist på grund af lodsejers manglende accept.

Planklagenævnet ophævede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 13. september 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal i den fornyede behandling undersøge og vurdere alternative placeringer i overensstemmelse med nævnets principper.

Lignende afgørelser