Skiltepylon i åbent land - Gribskov Kommune

Sagen omhandler Gribskov Kommunes afgørelse om lovligheden af opstilling af en skiltepylon på en ejendom i kommunen. Kommunen havde vurderet, at skiltepylonen var lovlig, men denne afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov.

Den påtænkte skiltepylon, der skulle være 12 meter høj og 3 meter bred med baggrundslys, var tiltænkt reklame for otte butikker i et nærliggende butikscenter. Pylonen skulle placeres på en ubebygget matrikel (matr. nr. [Matrikelnummer 1]) ud til Kildevej, som er en indfaldsvej til Helsinge. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 512.17 for Erhvervsområdet Tofte i Helsinge, som indeholder bestemmelser om grønne strukturer og afstandszoner langs veje for at bevare områdets karakter.

Gribskov Kommunes vurdering

Gribskov Kommune vurderede, at skiltepylonen ikke ville blive placeret i det åbne land, men derimod i bymæssig bebyggelse. Kommunen lagde vægt på, at området er et erhvervsområde med en grøn profil, og at de grønne bælter langs Kildevejen fungerer som randarealer, der afskærmer bymæssig bebyggelse. Kommunen mente, at forbipasserende ville have en klar opfattelse af at køre igennem bymæssig bebyggelse frem for åbent land, især på grund af tydeligt indsyn til både erhvervs- og boligområder. Zonestatus blev ikke anset for udslagsgivende, men derimod landskabets fremtræden.

Klagens indhold

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og anførte, at skiltepylonen ønskes placeret i det åbne land i strid med forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1. Klager fremhævede, at vurderingen af områdets karakter skal ske ud fra de oplevede forhold, uanset planstatus, og at Kildevej fremstår som en smuk vejstrækning i det åbne land. Det blev desuden anført, at der ikke kan dispenseres fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 21, og at pylonen ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 2. Klager mente, at pylonen ville virke dominerende og skæmmende i landskabet, og at den ville danne præcedens.

Gribskov Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at de grønne afstandszoner ikke ændrer ved opfattelsen af området som bymæssig bebyggelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 21 og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnet foretog en besigtigelse af området den 15. juni 2022.

Retligt grundlag for afgørelsen

Det følger af Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, at der i det åbne land ikke må opsættes plakater, fritstående skilte, lysreklamer og lignende i reklameøjemed. Formålet med bestemmelsen er at friholde landskabet for skæmmende reklamer. Der kan ikke dispenseres fra dette forbud, men der findes undtagelser i Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 2. Kommunen har tilsynspligt efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1 og skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5. Klager over tilsynsafgørelser kan behandles af nævnet for så vidt angår fortolkningen af lovgrundlaget.

Nævnets vurdering af området

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at spørgsmålet om et skilt er opsat i det åbne land, beror på en konkret vurdering af, hvordan området opleves, uanset zonestatus. Det åbne land defineres som alt andet end by og bymæssig bebyggelse. Kunstigt skabte landskabsarealer, som grønne områder langs vejanlæg, kan karakteriseres som åbent land, hvis de fremstår som landskabs-/naturområde for forbipasserende. Beplantning, der alene har til formål at afskærme bagvedliggende bebyggelse, tillægges dog ikke vægt.

Et flertal i nævnet fandt, at skiltepylonen med den ansøgte placering ville komme til at stå i det åbne land. Flertallet lagde vægt på, at pylonen, især for forbipasserende i bil på Kildevej, ville opleves på baggrund af tæt bevoksning af træer og buske langs vejen, som i det væsentligste afskærmer indsyn til det bagvedliggende industri- eller boligområde.

Et mindretal fandt derimod, at skiltepylonen var ansøgt opført i bymæssig bebyggelse, idet industribygningerne var tydelige fra syd på Kildevej, hvilket gav et klart indtryk af bymæssig bebyggelse. Mindretallet mente, at randbeplantningen omkring industriområdet havde til formål at afskærme og forskønne, og derfor ikke skulle tillægges vægt.

Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn fandt, at skiltepylonen ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Gribskov Kommunes afgørelse af 1. september 2021. Nævnet fastslog, at opstilling af skiltepylonen på matr. nr. [Matrikelnummer 1] er omfattet af forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.