Planklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af dispensation til solcelletage i Horsens Kommune

Horsens Kommune traf den 6. september 2021 afgørelse om afslag på genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 24. juni 2020. Den oprindelige afgørelse omhandlede dispensation fra lokalplan nr. 330, Etageboliger, Søndergade, Brædstrup, til etablering af solcelletag på etageboligbygninger og et fælleshus på adressen [A2]-[A3], 8740 Brædstrup. En nabo klagede over kommunens afslag på genoptagelse.

Baggrund for sagen

Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 330. Den 19. december 2019 ansøgte bygherren om byggetilladelse til et etageboligbyggeri med solcellepaneler som tagbeklædning. En genskinsrapport blev udarbejdet den 27. marts 2020 for at simulere genskinsgener fra solcellepanelerne, herunder mod klagerens ejendom.

Kommunens oprindelige dispensation og naboorientering

Den 6. april 2020 sendte kommunen naboorientering til klageren, som inkluderede genskinsrapporten. Klageren indgav i den forbindelse høringssvar. Den 24. juni 2020 meddelte kommunen dispensation fra lokalplanens § 9.2 til solcelletage. Kommunen begrundede dispensationen med, at den ændrede solcellemodel ville give et acceptabelt visuelt udtryk og ikke afstedkomme genskinsgener ud over det forventelige i lokalplanområdet.

Afslag på genoptagelse

Kommunen afslog den 6. september 2021 anmodningen om genoptagelse af sagen. Begrundelsen var, at der ikke forelå nye oplysninger af væsentlig betydning, som ville have ændret udfaldet af den oprindelige afgørelse. Kommunen anførte, at de ikke havde lagt vægt på de tidsrum for genskinsgener, der fremgik af rapporten, og at det derfor var uden betydning, om klageren oplevede genskin uden for disse tidsrum. Kommunen fandt desuden, at der ikke var sket ændringer i det retlige grundlag, og at der ikke var begået sagsbehandlingsfejl.

Planklagenævnet behandlede klagen over Horsens Kommunes afslag på genoptagelse af sagen. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde pligt til at genoptage sin afgørelse af 24. juni 2020 om dispensation fra lokalplanen, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende den naboretlige tålegrænse, da dette er et privatretligt anliggende. Klagepunkter vedrørende bygningsreglementet blev også afvist, da Planklagenævnet ikke har kompetence inden for byggelovgivningen. Spørgsmål om afskærmende beplantning blev ligeledes afvist, da det vedrører dispensationens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter planloven.

Kommunens pligt til at genoptage en sag

En kommune har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger:

• Nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er sandsynlighed for et andet resultat.
• Væsentlige sagsbehandlingsfejl ved den tidligere behandling.
• Væsentlige nye retlige forhold.

Vurdering af beslutningsgrundlaget

Klageren anførte, at genskinsrapporten af 27. marts 2020 var fejlbehæftet, og at genskinsgenerne var mere omfattende end angivet. Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelse om dispensation var baseret på en skønsmæssig vurdering af solcellernes visuelle fremtræden og genskinsgener. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på utilstrækkeligt kendskab til sagens faktiske forhold, eller at kommunen ville have vurderet sagen anderledes, hvis den havde haft klagerens oplysninger om genskin. Uenighed i kommunens skønsmæssige vurdering medfører ikke pligt til genoptagelse. Nævnet fandt derfor ikke, at Horsens Kommune havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, der forpligtede til genoptagelse, og at klageren ikke var kommet med nye faktiske oplysninger, der kunne føre til et andet resultat.

Vurdering af naboorienteringen

Klageren gjorde gældende, at naboerne var fejlinformeret, da genskinsrapporten var fejlbehæftet. Efter Planlovens § 20, stk. 1 skal naboer orienteres om ansøgningen, men bestemmelsen stiller ikke specifikke krav til det medsendte materiale, udover at det skal give et retvisende billede. Planklagenævnet fandt, at det fremsendte materiale var tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af det ansøgte, og at klageren havde mulighed for at indgive indsigelser, hvilket også skete. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunen havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med naboorienteringen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Horsens Kommunes afslag på genoptagelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.