Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler en landbrugers anmodning om genoptagelse af en sag om nedsættelse af landbrugsstøtte for 2011. Landbrugsstyrelsen (tidligere Naturerhvervstyrelsen) nedsatte i 2013 landbrugerens støtte med 20 % på grund af en forsætlig overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 i planperioden 2006/2007, hvilket Fødevareministeriets Klagecenter stadfæstede i 2015. Overtrædelsen vedrørte et kvælstofforbrug, der oversteg kvælstofkvoten.

Retten i Roskilde dømte i 2018 landbrugeren for overtrædelse af Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække § 5 i samme sag. Østre Landsret frifandt dog landbrugeren i ankesagen i 2020, efter anklagemyndigheden påstod frifindelse, angiveligt på grund af forældelse.

Anmodning om genoptagelse og Landbrugsstyrelsens afslag

Landbrugeren anmodede i september 2020 Landbrugsstyrelsen om at genoptage sagen om støttenedsættelsen for 2011, med henvisning til frifindelsen i Østre Landsret. Landbrugeren mente, at støttenedsættelsen var uberettiget og anmodede om genudbetaling af den nedsatte støtte.

Landbrugsstyrelsen afslog i januar 2021 anmodningen om genoptagelse. Styrelsen begrundede afslaget med, at der hverken forelå nye oplysninger, retlige forhold eller sagsbehandlingsfejl af væsentlig betydning. Styrelsen henviste til en dom fra EU-Domstolen i Sag C-239/17, som fastslog, at støttenedsættelser skal beregnes ud fra støtten for det år, hvor overtrædelsen fandt sted (2007), ikke det år, hvor styrelsen blev bekendt med den (2011). Selvom dette potentielt gav landbrugeren et tilgodehavende, vurderede styrelsen, at kravet var forældet efter Forældelsesloven § 3, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen og truffet afgørelse om to hovedforhold: gyldigheden af Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. januar 2021 og anmodningen om genoptagelse af klagesagen.

Gyldighed af Landbrugsstyrelsens afgørelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om genoptagelse af sagen vedrørende støttenedsættelsen for 2011. Dette skyldes, at sagen tidligere var afgjort af Fødevareministeriets Klagecenter i 2015, og Miljø- og Fødevareklagenævnet havde på tidspunktet for styrelsens afgørelse overtaget klagecenterets kompetence til at behandle sager inden for krydsoverensstemmelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Både klagecenterets og nævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser § 7, stk. 5 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. På denne baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. januar 2021 som ugyldig.

Afslag på genoptagelse af klagesagen

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet lagde vægt på, at landbrugerens frifindelse ved Østre Landsrets dom af 17. august 2020 ikke kunne begrunde genoptagelse. Dette skyldes, at anklagemyndigheden ændrede påstanden til frifindelse, og retten afsagde dom uden materiel stillingtagen til de retlige spørgsmål af betydning for krydsoverensstemmelsessagen. Der var således ikke fremkommet nye retlige forhold af væsentlig betydning.

Endvidere fandt nævnet, at landbrugerens eventuelle krav på genudbetaling af en difference mellem støttenedsættelsen for 2011 og 2007 var forældet. Nævnet henviste til Forældelsesloven § 3, stk. 1 og Forældelsesloven § 23, idet forældelsesfristen på tre år løb fra tidspunktet for Landbrugsstyrelsens inddragelse af støttenedsættelsen i 2013, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1. Da der var forløbet mere end tre år fra dette tidspunkt til landbrugerens anmodning om genoptagelse i 2020, var kravet forældet. På baggrund af disse vurderinger afslog Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Lignende afgørelser