Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune afslog den 24. august 2021 en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast med tilhørende teknikkabine på en landbrugsejendom i Ejby. Ejendommen ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen, og masten skulle placeres lige uden for et lokalplanområde.

Kommunens afslag var begrundet i, at placeringen ville have en negativ indvirkning på de omkringliggende ejendomme, og at der fandtes en alternativ placering, som var dækningsmæssigt optimal og uden negativ indvirkning på nærliggende ejendomme. Ansøgeren klagede over denne afgørelse.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1. En telemast, der kræver byggetilladelse, anses for bebyggelse og kræver landzonetilladelse, da den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, stk. 1.

Formål med landzoneregler og telemaster

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, herunder erhvervslivets vækst, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der lægges vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, hvilket vægter tungt i vurderingen af landzonetilladelser til telemaster, jf. Planloven § 1, stk. 2. Samtidig skal hensynet til at bevare værdifulde landskaber varetages, jf. Planloven § 1, stk. 2.

Principper for placering af telemaster

Planklagenævnets praksis for placering af telemaster følger specifikke principper:

• Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
• I landzone bør de placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene). Kommunen skal overveje påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner.
• Hvis dette ikke er muligt, bør masten placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Hensynet til nabogener må normalt vige for hensynet til landskabet.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås.
• Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste ud fra landzonereglerne. Kommunen har en stor sagsoplysningspligt og skal påse, at den ansøgte placering er den bedste.

Planklagenævnet fandt, at der var et samfundsmæssigt behov for telemasten i området, da klageren havde et dækningskrav. Nævnet konstaterede desuden, at der ikke fandtes andre høje konstruktioner i området, hvor masten kunne placeres for at opnå den ønskede dækning.

Nævnet vurderede, at den ansøgte placering, i tilknytning til eksisterende bebyggelse og i udkanten af landsbyen, var i overensstemmelse med nævnets praksis for placering af telemaster. Den af kommunen foreslåede alternative placering, fritliggende i det åbne land, blev ikke anset for landskabeligt bedre, da hensynet til nabogener normalt må vige for hensynet til landskabet.

Hjemvisning til fornyet behandling

Planklagenævnet kunne dog ikke afvise, at der i området muligvis kunne findes andre alternative og bedre egnede placeringsmuligheder, hvor masten kunne placeres nær eksisterende bebyggelse uden at tilsidesætte landskabelige hensyn. Da kommunen udelukkende havde vurderet en enkelt fritliggende alternativ placering, fandt nævnet det nødvendigt, at kommunen på ny vurderede, om der fandtes alternative bedre egnede placeringsmuligheder ud fra de principper for placering af telemaster, som følger af nævnets praksis.

På denne baggrund ophævede Planklagenævnet Middelfart Kommunes afgørelse af 24. august 2021 om afslag på landzonetilladelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal ved den fornyede behandling undersøge, om der findes alternative bedre egnede placeringsmuligheder i overensstemmelse med nævnets praksis.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.