Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om afslag på slutudbetaling og bortfald af tilsagn

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på slutudbetaling og bortfald af tilsagn om tilskud til et projekt under ordningen miljøteknologi 2014. Klager havde oprindeligt ansøgt om tilskud til tre teknologier: spaltegulvskraber, foderanlæg og gylleforsuringsanlæg, og modtog tilsagn på 529.004,40 kr. i januar 2015. Projektperioden blev forlænget flere gange, senest til september 2019. En yderligere anmodning om forlængelse til september 2020 blev afvist af Landbrugsstyrelsen i februar 2020 på grund af manglende vægtig grund for forsinkelsen.

Klager indsendte i juli 2020 en anmodning om slutudbetaling på 227.680 kr., men søgte kun støtte til den del af tilsagnet, der vedrørte foderanlægget.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf den 21. maj 2021 afgørelse om bortfald af tilsagn og afslag på udbetaling. Begrundelsen var, at klager ikke havde gennemført projektet i overensstemmelse med tilsagnet, idet kun én ud af tre teknologier var investeret i. Styrelsen anså dette for en projektændring, der skulle have været godkendt forud for iværksættelse. Afgørelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 21, nr. 4 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 14.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 11. juni 2021 med følgende hovedpunkter:

• De ansøgte teknologier blev vurderet uafhængigt af hinanden i støtteordningen.
• Støtteordningen indeholder ikke krav om, at samtlige elementer i tilsagnet skal gennemføres for at opnå støtte til de gennemførte dele.
• Landbrugsstyrelsen havde ikke foretaget en individuel vurdering af anmodningen om slutudbetaling.
• Styrelsen havde ikke oplyst om en praksisændring vedrørende vurdering af ændrede projekter og havde i andre sager udbetalt tilskud trods manglende forudgående godkendelse af projektændringer.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og gentog begrundelsen. Styrelsen bemærkede dog, at der var foretaget en individuel vurdering, hvor prioriteringsscoren indgik som ét aspekt. Afslaget skyldtes, at klager kun havde investeret i én ud af tre teknologier, og der var stor forskel på tilsagnsbeløbet og det ansøgte udbetalingsbeløb.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, som giver nævnet mulighed for at begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold. Nævnet valgte at fokusere på Landbrugsstyrelsens opfyldelse af forvaltningslovens krav om begrundelse.

Begrundelsesmangel

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Ifølge Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 21, nr. 4 kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse om bortfald af tilsagn. Denne formulering indebærer, at styrelsen skal foretage en skønsmæssig vurdering. Nævnet vurderede, at styrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen, men alene konstaterede, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.

Begrundelsesmanglen blev anset for konkret væsentlig, da den udgjorde en risiko for afgørelsens rigtighed, og der var ingen undskyldende omstændigheder, der talte for at opretholde afgørelsen. Det forhold, at Landbrugsstyrelsen efterfølgende i indstillingsbrevet til nævnet redegjorde nærmere for skønsudøvelsen, kunne ikke reparere den oprindelige mangel, da hjemlen og hovedhensynene skal angives i selve afgørelsen.

Afgørelse og hjemvisning

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 21. maj 2021 om afslag på anmodning om slutudbetaling samt bortfald af tilsagn. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Nævnet bemærkede, at en ophævelse på grund af formelle mangler ikke nødvendigvis betyder et andet resultat i den fornyede behandling. Ved den fornyede behandling bør Landbrugsstyrelsen overveje, om klagers projekt i den gennemførte form selvstændigt kunne have opnået tilsagn, og om en delvis gennemførelse udgør en projektændring efter styrelsens praksis.