Klage over tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse i Ry Kommune

Sagen omhandler en klage indgivet af en borger over Ry Kommunes afgørelse af 22. november 2002, som pålagde tilslutningspligt til fjernvarme for visse typer af ny bebyggelse inden for Ry Kraftvarmeværks forsyningsområde. Klageren følte, at deres retssikkerhed var krænket, og at de var udsat for urimelig forskelsbehandling.

Baggrund for Tilslutningspligten

Ry Byråd vedtog den 19. marts 2001 at indføre tilslutningspligt for al ny bebyggelse i Gl. Rye. Denne beslutning blev dog ændret den 11. juni 2002, hvor Byrådet i stedet principielt godkendte et projektforslag om tilslutningspligt for visse typer af ny bebyggelse. De berørte ejere blev orienteret om projektforslaget den 19. august 2002 med en høringsfrist på fire uger. Den 12. november 2002 vedtog Byrådet endeligt projektet uden ændringer, og de berørte grundejere blev informeret om den pålagte tilslutningspligt den 22. november 2002. Kommunen præciserede, at tilslutningspligten alene indebærer betaling af tilslutningsafgift og faste årlige afgifter, ikke en pligt til at aftage varme eller indrette varmeanlæg til fjernvarme.

Typer af Bebyggelse Omfattet

Projektet omfatter følgende tilfælde af ny bebyggelse, der skal tilsluttes fjernvarmeforsyningen senest ved ibrugtagningen:

• Bebyggelse opført på nyudstykkede selvstændige matrikulære ejendomme.
• Bebyggelse opført på allerede udstykkede selvstændige ejendomme, der var ubebyggede ved projektets godkendelse.
• Erhvervsejendomme, der ombygges til boligformål.

Kommunen oplyste, at de ejendomme, der kunne blive berørt, var:

• Ejendomme med et grundareal på minimum 1.400 m², da det ifølge Lov om planlægning er tilladt at udstykke en ny parcel af disse ejendomme.
• Alle udstykkede selvstændige ejendomme, der på daværende tidspunkt var ubebyggede.
• Alle erhvervsejendomme.

Klagerens Anbringender

Klageren anførte, at deres retssikkerhed var krænket, da de oprindeligt havde fravalgt frivillig tilslutning til fjernvarme og derfor følte sig moralsk fritaget for tinglysning. De mente desuden, at de var udsat for urimelig forskelsbehandling, idet de først fik besked om bortfald af tilslutningspligt ved om- og tilbygninger, for derefter at få at vide, at deres grund var for stor (over 1400 m²) til et sådant bortfald. Klageren påpegede også, at mange af de grunde, der var pålagt tilslutningspligt, ikke i praksis kunne udstykkes. De foreslog, at kommunen i stedet kunne have indledt en dialog om fraskrivelse af udstykningsret, selvom dette ville være et tvivlsomt indgreb i den private ejendomsret. Endelig argumenterede klageren for, at Gl. Ryes vækst burde sikre tilstrækkeligt kundegrundlag for fjernvarmeværket, hvilket burde forhindre en "kollektiv afstraffelse" af dem, der ikke ønskede tilslutning.

Retsgrundlag og Nævnets Bemærkninger

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Varmeforsyningsloven § 11, stk. 1, som giver kommunalbestyrelsen adgang til at bestemme tilslutningspligt for ny bebyggelse, og Varmeforsyningsloven § 15, der omhandler regler for meddelelse og tinglysning af beslutninger. Desuden blev Bekendtgørelse om tilslutningspligt mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 8 anvendt, som fastslår, at ny bebyggelse kan kræves tilsluttet. Bekendtgørelse om tilslutningspligt mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 4 kræver tinglysning af beslutningen om tilslutningspligt. Energiklagenævnet bemærkede, at for erhvervsejendomme ombygget til boligformål, skal der etableres et nyt selvstændigt opvarmningssystem, for at reglerne om ny bebyggelse kan anvendes. Nævnet fandt, at Ry Kommune havde fulgt reglerne for pålæg af tilslutningspligt for ny bebyggelse og antog, at tinglysning var eller ville blive foretaget.

Energiklagenævnet stadfæstede Ry Kommunes afgørelse af 22. november 2002.

Begrundelse for Afgørelsen

Nævnet fandt, at Ry Kommune havde fulgt de gældende regler for pålæg af tilslutningspligt for ny bebyggelse, som beskrevet i Bekendtgørelse om tilslutningspligt mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 8. Det blev lagt til grund, at tilslutningspligten var eller ville blive tinglyst i henhold til Bekendtgørelse om tilslutningspligt mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 4. Der blev ikke fundet særlige omstændigheder i sagen, der kunne begrunde en fritagelse for tilslutningspligten efter Bekendtgørelse om tilslutningspligt mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutningspligt mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21 og Varmeforsyningsloven § 26 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.