Ophævelse af afgørelse om manglende offentlig adgang til fiskerleje ved Udby Vig

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Holbæk Kommunes afgørelse og fastslog, at der er offentlig adgang til arealet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 22, stk. 1. Nævnet fandt, at ingen af undtagelserne i lovens stk. 2 fandt anvendelse.

Manglende dokumentation for erhvervsmæssig inddragelse

Nævnet vurderede, at det ikke var godtgjort, at arealet var synligt inddraget under en erhvervsvirksomhed før 1. januar 1916. Selvom der var udøvet fiskeri, blev ejendommen først udstykket i 1918, og luftfotos viste en åben færdselsbane, der ikke fremstod som et lukket erhvervsareal. At ejeren tidligere havde accepteret lokalbefolkningens færdsel, talte ligeledes imod en ekskluderende erhvervsmæssig udnyttelse.

Definition af havneanlæg

Vedrørende spørgsmålet om havneanlæg henviste nævnet til definitionerne i Naturbeskyttelsesloven § 15b. Nævnet udtalte:

"Arealet kan herefter efter nævnets opfattelse ikke anses som et egentligt havneanlæg i naturbeskyttelseslovens forstand. Nævnet har herved lagt vægt på arealets begrænsede størrelse, og at det fremstår som et åbent naturareal. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der hverken er egentlige moler eller kajer i tilknytning til arealet, samt at arealet ikke er en havn, der er optaget i Den Danske Havnelods."

Forholdet mellem lov og fredning

Nævnet korrigerede kommunens retsopfattelse ved at præcisere, at specifikke fredningsbestemmelser som udgangspunkt gælder forud for naturbeskyttelseslovens generelle adgangsregler. Da der dog ikke forelå en afgørelse fra Fredningsnævnet om selve fredningens overholdelse, traf klagenævnet afgørelse direkte efter Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Afslutningsvist bemærkede nævnet, at afgørelsen kun vedrører adgangen efter kystbestemmelserne, og at det ikke er vurderet, om der kan være adgang efter andre regler, såsom Naturbeskyttelsesloven § 24 om udyrkede arealer. Afgørelsen er endelig jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1, og eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.

Kommunen havde i flere omgange forlænget den midlertidige tilladelse til byggepladshegnet på grund af forsinkelser i byggeriet. Den seneste ansøgning fra klager om forlængelse af tilladelsen til byggepladshegnet indtil udgangen af oktober 2020 blev afslået af Gentofte Kommune.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at afgørelsen var ugyldig på grund af hjemmelsmangel, idet det opsatte hegn ikke krævede kommunens tilladelse. Klageren argumenterede for, at:

• Det indhegnede areal ikke var åbent for offentligheden, da det var domineret af sammenhængende landvegetation (hyben/rynket rose) og ikke strandplanter, og at det var beliggende i en epilittoralzone.
• Hegnet ikke hindrede eller vanskeliggjorde passage langs stranden, da der var alternative passagemuligheder.
• Afgørelsen ikke var proportional, da der ikke var fysisk adgang til det indhegnede areal på grund af tæt bevoksning.

Klageren anmodede desuden om en faglig vurdering af middel- og højvandstandslinje, strandbreddens udstrækning og vegetationens karakter.

Kommunens bemærkninger

Gentofte Kommune fastholdt, at det indhegnede areal var strandbred omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 22, og at hybenbuske/rynket rose er typisk strandbredsvegetation. Kommunen vurderede, at det opsatte byggepladshegn udgjorde en væsentlig hindring for offentlighedens adgang. Kommunen bemærkede også, at klageren havde fjernet eksisterende bevoksning og foretaget ny tilplantning af hybenlignende bevoksning, hvilket kommunen vurderede var ulovligt og varslede et påbud om fjernelse.

Nye oplysninger under nævnets behandling

Da klageren ikke fjernede pladehegnet, udstedte kommunen et påbud og indgav politianmeldelse. Københavns Byret påbød klageren at fjerne eller ændre afskærmningen, hvilket blev stadfæstet af Østre Landsret. Pladehegnet blev herefter erstattet med et trådhegn.