Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Rumænien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Juhász
Denne præjudicielle sag omhandler en rumænsk bygherre, Lucreţiu Hadrian Vădan, som mellem 2006 og 2009 opførte og solgte et betydeligt antal ejendomme. På grund af omsætningens størrelse blev han af skattemyndighederne anset for at være en afgiftspligtig person, selvom han undlod at lade sig momsregistrere og dermed ikke indgav afgiftsangivelser.
Skattemyndighederne pålagde Vădan en betydelig opkrævning for skyldig moms, tillæg og renter. I den efterfølgende retssag gjorde Vădan gældende, at han i det mindste måtte have ret til at fradrage den indgående moms, han havde betalt i forbindelse med opførelsen af byggerierne.
Problemet var, at Vădan ikke var i besiddelse af de originale fakturaer for de varer og tjenesteydelser, han havde anvendt til byggeriet. De få dokumenter, han kunne fremlægge, var enten ulæselige eller utilstrækkelige til at fastslå fradragsrettens omfang. Den forelæggende rumænske domstol, Curtea de Apel Alba Iulia, ønskede derfor at vide, om EU-retten tillader, at momsfradragsretten kan fastsættes ved hjælp af en indirekte beregning, specifikt et skøn udarbejdet af en retsligt anordnet sagkyndig, som erstatter det manglende bevis for faktisk betalt moms.
Sagen krævede fortolkning af momsdirektivet (Direktiv 2006/112/EF), navnlig artiklerne 167, 168, 178 og 273, samt principperne om afgiftsneutralitet og proportionalitet.
Domstolen fastslog, at momsfradragsretten er et grundlæggende princip, som umiddelbart omfatter hele det afgiftsbeløb, der er betalt i tidligere omsætningsled. Dette princip tilsigter at sikre afgiftsneutralitet for den erhvervsdrivende.
Domstolen bekræftede, at skattemyndighederne ikke kan nægte fradrag alene på grund af formelle fejl, hvis de materielle betingelser er opfyldt, og myndighederne er i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger for at efterprøve fradragsretten.
Domstolen understregede dog, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at vedkommende opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå fradraget. Dette kræver objektive beviser:
I den konkrete sag kunne den foreslåede retsligt anordnede sagkyndige erklæring, der skønner momsen baseret på byggeprojekternes omfang eller antallet af nødvendige medarbejdere, ikke godtgøre, at Vădan rent faktisk havde betalt den indgående afgift til sine leverandører. En sådan erklæring kan kun supplere eller bestyrke andre beviser, men kan ikke erstatte det objektive bevis for betalt moms i et forudgående led.
»Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at momsdirektivet... skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke er i stand til at fremlægge beviser for det indgående momsbeløb, som den pågældende har betalt, ved at fremlægge fakturaer eller ethvert andet dokument, ikke kan indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgår af en sagkyndig erklæring, som en national ret har anordnet."

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede en person, der i årene 2013-2015 havde solgt fisk, som han selv betragtede som en hobby. SKAT konstaterede via gennemgang af klagerens bankkonti betydelige indsætninger, som SKAT mente stammede fra uregistreret virksomhed. På den baggrund foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af klagerens momstilsvar og nægtede fradrag for købsmoms, da der ikke forelå dokumentation for udgifterne. Klageren gjorde gældende, at aktiviteten var en hobby uden gevinst for øje, og at mange af indsætningerne stammede fra private forhold som spil og udlæg. Spørgsmålet for Landsskatteretten var, om aktiviteten udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed, om SKATs skøn over omsætningen var korrekt, og om der kunne indrømmes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret advarer om, at utilstrækkelig kontrol og huller i reglerne muliggør omfattende momssvindel ved import af varer til EU.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.

Sagen omhandlede en klager, der ikke havde angivet moms for 2016. SKAT konstaterede betydelige indsætninger på klagerens...
Læs mere
Sagen omhandler LVK – 56 EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« – Varna, hvor LVK fik ...
Læs mereLovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove