Betingelser for momsfradrag: Eksperters skøn kan ikke erstatte manglende fakturaer som bevis for indgående afgift (Sag C-664/16)

Denne præjudicielle sag omhandler en rumænsk bygherre, Lucreţiu Hadrian Vădan, som mellem 2006 og 2009 opførte og solgte et betydeligt antal ejendomme. På grund af omsætningens størrelse blev han af skattemyndighederne anset for at være en afgiftspligtig person, selvom han undlod at lade sig momsregistrere og dermed ikke indgav afgiftsangivelser.

Skattemyndighederne pålagde Vădan en betydelig opkrævning for skyldig moms, tillæg og renter. I den efterfølgende retssag gjorde Vădan gældende, at han i det mindste måtte have ret til at fradrage den indgående moms, han havde betalt i forbindelse med opførelsen af byggerierne.

Centrale problemstilling

Problemet var, at Vădan ikke var i besiddelse af de originale fakturaer for de varer og tjenesteydelser, han havde anvendt til byggeriet. De få dokumenter, han kunne fremlægge, var enten ulæselige eller utilstrækkelige til at fastslå fradragsrettens omfang. Den forelæggende rumænske domstol, Curtea de Apel Alba Iulia, ønskede derfor at vide, om EU-retten tillader, at momsfradragsretten kan fastsættes ved hjælp af en indirekte beregning, specifikt et skøn udarbejdet af en retsligt anordnet sagkyndig, som erstatter det manglende bevis for faktisk betalt moms.

Sagen krævede fortolkning af momsdirektivet (Direktiv 2006/112/EF), navnlig artiklerne 167, 168, 178 og 273, samt principperne om afgiftsneutralitet og proportionalitet.

Domstolen fastslog, at momsfradragsretten er et grundlæggende princip, som umiddelbart omfatter hele det afgiftsbeløb, der er betalt i tidligere omsætningsled. Dette princip tilsigter at sikre afgiftsneutralitet for den erhvervsdrivende.

Domstolen bekræftede, at skattemyndighederne ikke kan nægte fradrag alene på grund af formelle fejl, hvis de materielle betingelser er opfyldt, og myndighederne er i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger for at efterprøve fradragsretten.

Kravet om objektivt bevis for betaling

Domstolen understregede dog, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at vedkommende opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå fradraget. Dette kræver objektive beviser:

• For det første, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person.
• For det andet, at den afgiftspligtige person faktisk har betalt momsen af disse indgående transaktioner.

I den konkrete sag kunne den foreslåede retsligt anordnede sagkyndige erklæring, der skønner momsen baseret på byggeprojekternes omfang eller antallet af nødvendige medarbejdere, ikke godtgøre, at Vădan rent faktisk havde betalt den indgående afgift til sine leverandører. En sådan erklæring kan kun supplere eller bestyrke andre beviser, men kan ikke erstatte det objektive bevis for betalt moms i et forudgående led.