Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Naturstyrelsens miljøvurdering af plan for urørt skov pga. manglende retlig interesse

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage over Naturstyrelsens miljøvurdering af en plan for urørt skov på styrelsens arealer. Klagen blev indgivet den 24. juli 2021 af en borger, der bor cirka 2 km fra det nærmeste område, som er udpeget til urørt skov i planen. MFKN traf afgørelse i sagen i henhold til Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, jf. Miljøvurderingslovens § 48, stk. 4.

Naturstyrelsen vedtog den 30. juni 2021 en plan for urørt skov, der udpeger omkring 9.000 hektar ny urørt skov på styrelsens egne arealer. Planen omfatter 24 statsskovområder fordelt over Jylland, Sjælland, Møn, Falster og Bornholm, herunder Rold Skov, som er det område tættest på klagers bopæl. Planen fastsætter også nye overordnede retningslinjer for forvaltningen af urørt skov, der erstatter tidligere retningslinjer fra oktober 2018. Det er desuden oplyst, at der senere vil blive udarbejdet forvaltningsplaner for de udpegede urørte skovområder.

Klagerens anbringender

Klageren har fremsat flere anbringender mod miljøvurderingen:

• 0-alternativet er ikke tilstrækkeligt vurderet, da en forventet øget efterspørgsel på certificeret træ ikke er inddraget, og andre alternativer er ikke vurderet.
• Miljøvurderingen er utilstrækkelig i forhold til materielle goder, da der ikke længere produceres bæredygtigt træ i skovområderne.
• Miljørapportens vurdering af CO2-udledning og negativ klimaeffekt er underestimeret, og det er uklart, hvordan væsentlighed skal forstås i forhold til luft og klimatiske faktorer.
• Der er ikke anvist afværgeforanstaltninger for de negative effekter på klima og tab af produktionsskov.
• På baggrund heraf er grundlaget for udpegningerne mangelfuldt og forkert, og miljøvurderingen bør hjemvises til fornyet behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Naturstyrelsens miljøvurdering af planen for urørt skov. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klageberettigelse og retlig interesse

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, som fastslår, at afgørelser kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer med specifikke formål og medlemstal. Udtrykket "retlig interesse" er ikke nærmere defineret i loven, men afgrænsningen skal afspejle intentionerne bag miljøvurderingsloven, hvis formål er at inddrage offentligheden og tage hensyn til planers og projekters væsentlige indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingslovens § 1, stk. 2.

Loven sikrer overensstemmelse med Århuskonventionen, herunder artikel 9, stk. 2, der kræver adgang til klage for medlemmer af den berørte offentlighed med tilstrækkelig interesse. Den "berørte offentlighed" defineres i konventionens artikel 2, stk. 5, som den del af offentligheden, der er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i miljørelaterede beslutningsprocesser. En "tilstrækkelig interesse" er dog et krav.

En retlig interesse antages normalt at foreligge hos personer, erhvervsdrivende eller foreninger med tilknytning til det område, hvor planen etableres, da de typisk er en del af den berørte offentlighed og har en tilstrækkelig interesse. Vurderingen af tilstrækkelig interesse inddrager særligt afstanden mellem planområdet og klagers ejendom eller bopæl samt de genevirkninger, planen måtte medføre. En ideel interesse i natur og miljø, der alene er moralsk, politisk eller følelsesmæssigt motiveret, anses ikke for tilstrækkelig.

Nævnets konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse i sagens afgørelse og dermed ikke var klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at klagers ejendom ligger cirka 2 km fra det nærmeste skovareal, der er udpeget i planen, og at der ikke forelå oplysninger om, at planen forventedes at have nogen miljømæssig påvirkning for klageren, hverken som følge af de udpegede områder eller de fastsatte retningslinjer.