Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse af udelukkelse fra støtteordninger

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om udelukkelse fra at søge om tilskud på lignende ordninger i 2021 og 2022. Klageren havde i 2014 modtaget delvist tilsagn om tilskud til en Multimix 50 m3 foderblander under ordningen miljøteknologi 2014.

I 2016 indsendte klageren en ny ansøgning om tilskud til investering i miljøteknologi, herunder igen en Multimix 50 m3 foderblander. I denne ansøgning erklærede klageren, at der ikke tidligere var modtaget tilsagn om tilskud til de ansøgte teknologier, og at alle oplysninger var korrekte og intet var fortiet.

Landbrugsstyrelsens afgørelser

Landbrugsstyrelsen afslog oprindeligt ansøgningen fra 2016 den 23. marts 2018 med henvisning til, at der allerede var ydet støtte til den samme teknologi i 2015, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 12, nr. 1.

Den 25. juni 2021 tilbagekaldte Landbrugsstyrelsen sin afgørelse fra 2018 og traf en fornyet afgørelse. Denne gang afslog styrelsen ikke blot tilsagnet, men udelukkede også klageren fra at søge om tilskud på lignende ordninger i 2021 og 2022. Begrundelsen var, at klageren havde afgivet falsk bevismateriale i form af urigtige oplysninger med henblik på at opnå støtte, idet klageren havde erklæret ikke at have modtaget tidligere tilsagn til den ansøgte teknologi. Styrelsen henviste til Kommissionsforordning (EU) nr. 640/2014, artikel 35, stk. 6, 2. pkt., jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, artikel 63 og 64.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klageren påklagede afgørelsen den 20. juli 2021 og anførte, at projekterne fra 2014 og 2016 var forskellige, og at klageren ikke havde afgivet falske oplysninger eller fortiet information med henblik på uberettiget støtte. Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse i sine bemærkninger til klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og har fokuseret på Landbrugsstyrelsens vurdering af klagerens erklæringer i ansøgningen fra 2016.

Fortolkning af 'falsk bevismateriale'

Nævnet bemærkede, at Kommissionsforordning (EU) nr. 640/2014, artikel 35, stk. 6, fastslår, at støtte ikke udbetales eller trækkes tilbage, og støttemodtageren udelukkes, hvis der er leveret falsk bevismateriale. Samtidig giver Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 19, nr. 1 hjemmel til bortfald af tilsagn ved urigtige eller vildledende oplysninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fortolker 'bevismateriale' i forordningens forstand som objektivt materiale såsom tilbud, fakturaer eller fotografier, der underbygger afgivne oplysninger. Nævnet skelner mellem at fremsætte en urigtig oplysning og at søge denne dokumenteret med falsk bevismateriale, idet sidstnævnte er en mere alvorlig forseelse.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet fandt, at klagerens egen erklæring i ansøgningen om ikke tidligere at have modtaget tilskud ikke udgør 'falsk bevismateriale' i henhold til Kommissionsforordning (EU) nr. 640/2014, artikel 35, stk. 6. Erklæringen betragtes som selve oplysningen og ikke som et objektivt bevis for dens korrekthed. Da Landbrugsstyrelsen ikke havde begrundet udelukkelsen i andre forhold, fandt nævnet, at styrelsen ikke havde godtgjort, at klageren havde leveret falsk bevismateriale.

Miljø- og Fødevareklagenævnet understregede, at bortfald af tilsagn og udelukkelse fra støtteordninger er indgribende forvaltningsakter, der kræver sikkerhed for, at hjemmelsgrundlagets betingelser er opfyldt. Nævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 25. juni 2021 om udelukkelse fra at søge på lignende ordninger i 2021 og 2022. Styrelsens oprindelige afslag på ansøgningen om tilsagn om tilskud fra 23. marts 2018 står dog fortsat ved magt. Afgørelsen er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, og er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.