Stadfæstelse af landzonetilladelse til telemast i Odsherred Kommune

Odsherred Kommune meddelte den 3. juni 2021 landzonetilladelse til opsætning af en 42 meter høj telemast på ejendommen [A1], 4500 Nykøbing Sj., matr.nr. [F1]. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet skulle vurdere, om det ansøgte projekt var lokalplanpligtigt, og om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet.

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone og indeholder ni bygninger, herunder et stuehus og flere stalde. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab i kommuneplan 2021 for Odsherred Kommune. Ejendommen ligger desuden i kystnærhedszonen, cirka 650 meter fra kysten, og inden for skovbyggelinjen.

Kommuneplanens retningslinjer for master

Kommuneplanen indeholder specifikke retningslinjer for placering af master:

• Nye antenner og master skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til byer eller bymæssig bebyggelse.
• Antallet af master i det åbne land skal begrænses, og deres visuelle påvirkning skal minimeres.
• Master må som udgangspunkt ikke opstilles inden for strandbeskyttelseslinjer, sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, kirkebyggelinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer og beskyttede/bevaringsværdige landskaber.
• Master kan opstilles i kystnærhedszoner, beskyttelsesområder for geologi og kulturmiljøer samt større sammenhængende landskaber, hvis der er et behov, og alternative placeringer er undersøgt.
• Master i det åbne land bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse eller beplantning.

Den ansøgte telemast og alternative placeringer

Ansøgningen omfatter en 42 meter høj gittermast med teknisk udstyr ved foden, placeret cirka 5 meter fra en eksisterende landbrugsbygning. Ansøgeren har et dækningskrav fra Energistyrelsen. To alternative placeringer blev undersøgt, og yderligere to foreslåede placeringer ved Hølkerup og Bråde blev afvist, da de lå uden for søgeområdet og ikke kunne opfylde dækningskravet.

Kommunens afgørelse og klagen

Odsherred Kommune begrundede sin tilladelse med, at masten placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at der er en samfundsinteresse i at etablere hensigtsmæssig dækning. Klageren anførte, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, at der manglede dokumentation for dækningsgraden, og at alternative placeringer ikke var tilstrækkeligt undersøgt. Klageren mente desuden, at telemasten var lokalplanpligtig, og at sagen burde have været politisk behandlet.

Planklagenævnet stadfæstede Odsherred Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opsætning af en 42 meter høj telemast. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at spørgsmål om kommunens interne delegationsplaner for politisk behandling ikke er et retligt spørgsmål, som nævnet har kompetence til at efterprøve.

Vurdering af lokalplanpligt

Klageren anførte, at telemasten var lokalplanpligtig. Efter Planlovens § 13, stk. 2, jf. Planlovens § 35, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder, der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Planklagenævnet fandt ikke, at den ansøgte telemast på 42 meter kunne betragtes som et større bygge- eller anlægsarbejde, der ville medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Derfor blev projektet ikke anset for lokalplanpligtigt.

Vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet vurderede, om der kunne gives landzonetilladelse til telemasten i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre en hensigtsmæssig udvikling under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, jf. Planlovens § 1, stk. 2.

Samfundsmæssige og landskabelige hensyn

Nævnet lagde vægt på den betydelige samfundsmæssige interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, især da ansøgeren havde et dækningskrav fra Energistyrelsen. Dette hensyn vægter højt i sager om telemaster. Samtidig blev de landskabelige hensyn inddraget, herunder principper for placering af master.

Principper for placering og alternative muligheder

Planklagenævnet konstaterede, at der ikke fandtes andre høje konstruktioner i området, hvor masten kunne placeres, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning. Nævnet fandt, at masten ville blive placeret i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen og dermed ikke ville fremstå som et fritstående element i det åbne land. Kommunen skal efter omstændighederne overveje påbud efter Mastelovens § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner, og ekspropriation efter Mastelovens § 15 kan komme på tale, hvis placeringen er den mest hensigtsmæssige.

Nævnet fandt, at ansøgeren og kommunen i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at der ikke fandtes en mere hensigtsmæssig alternativ placering. Dette blev understøttet af, at ansøgeren havde undersøgt to alternative placeringer samt de af naboen foreslåede placeringer ved Hølkerup og Bråde, som blev afvist på grund af manglende opfyldelse af dækningskravet.

Kystnærhedszonen og skovbyggelinjen

Ejendommen ligger i kystnærhedszonen, som skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og hvor landzonetilladelse kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Selvom masten er høj og synlig fra kysten, fandt nævnet, at der var tale om et enkeltstående byggeri i form af en gittermast, placeret nær eksisterende bebyggelse, og at opførelsen tjente et samfundsmæssigt hensyn. Nævnet bemærkede desuden, at ejendommen ikke ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, som klageren havde anført.

Vedrørende skovbyggelinjen, hvor der normalt ikke må placeres bebyggelse inden for 300 meter fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, gælder forbuddet ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter planloven, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5. Hensynet til skoven som landskabselement blev varetaget i den samlede vurdering.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæstede Odsherred Kommunes afgørelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.