Planklagenævnets genoptagelse og ophævelse af Roskilde Kommunes forbud efter Planlovens § 14

Planklagenævnet har af egen drift genoptaget en sag vedrørende Roskilde Kommunes forbud efter Planloven § 14 mod bygningsændringer på ejendommen A1 i Roskilde. Kommunen nedlagde forbuddet den 23. november 2018, og ejerne klagede til Planklagenævnet den 21. december 2018. På tidspunktet for forbuddet var ejendommen ikke omfattet af en lokalplan. Roskilde Kommune vedtog dog endeligt lokalplan nr. 685 den 3. oktober 2019, som omfatter ejendommen A1 og fastsætter regler for bebyggelsens omfang, placering og bevaring. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18.

Planklagenævnet har ophævet Roskilde Kommunes afgørelse af 23. november 2018 om forbud mod alle bygningsændringer på A1, 4200 Roskilde. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Baggrund for genoptagelse og ændret praksis

Planklagenævnet traf oprindeligt afgørelse den 27. februar 2020 om at afvise klagen med den begrundelse, at den var uaktuel, da en lokalplan var vedtaget. Nævnet har dog efterfølgende ændret sin praksis for afvisning af klager over § 14-forbud, når der er vedtaget et lokalplanforslag eller en ny lokalplan. På baggrund heraf valgte nævnet af egen drift at genoptage sagen med henblik på realitetsbehandling af klagen. Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af passivitet

Nævnet har vurderet, om kommunen har fortabt retten til at nedlægge forbud efter Planloven § 14 som følge af passivitet. Klageren anførte, at sagsbehandlingen havde varet i næsten et år fra ansøgningstidspunktet til forbuddet blev nedlagt, og at forbuddet burde have været kortere end den maksimale gyldighedsperiode på et år.

Planklagenævnet fandt, at sagsbehandlingstiden på næsten et år fra modtagelsen af byggeansøgningen (21. november 2017) til nedlæggelsen af forbuddet (23. november 2018) oversteg, hvad der må betragtes som en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Kommunen havde ikke afkortet forbuddets gyldighedsperiode i forhold til den maksimale periode på et år, selvom den lange sagsbehandlingstid skyldtes kommunens forhold. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel, som medførte, at forbuddet var ugyldigt.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.