Granitpæle og adgang til strandbred - Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om naturbeskyttelse

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Svendborg, over Svendborg Kommunes afgørelse vedrørende to granitpæle med en kæde imellem, opsat ud for en ejendom i Svendborg Kommune. Klagen vedrører, hvorvidt opsætningen vanskeliggør offentlighedens adgang til strandbredden i strid med naturbeskyttelsesloven.

Baggrund for klagen

Danmarks Naturfredningsforening påklagede den 23. august 2021 Svendborg Kommunes afgørelse af 26. juli 2021. Kommunen havde vurderet, at granitpælene og kæden ikke udgjorde en hindring for offentlighedens adgang til strandbredden i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3.

Klager anførte, at granitpælene med kæden vanskeliggør offentlighedens adgang til strandbredden og har en afskrækkende effekt, selv efter et tidligere opsat skilt med teksten "Privat" var blevet fjernet. Desuden mente klager, at opsætningen negativt påvirkede oplevelsen af kystlandskabet og var i strid med strandbeskyttelseslinjen.

Kommunens vurdering

Svendborg Kommune modtog den oprindelige anmeldelse den 29. august 2020. Ved en besigtigelse den 30. november 2020 konstaterede kommunen, at "Privat"-skiltet var nedtaget. Ejeren oplyste, at pælene og kæden var opsat for at forhindre autocampere og andre køretøjer i at parkere på strandarealet foran boligen.

Kommunen vurderede, at det private strandstykke havde karakter af strandbred i naturbeskyttelseslovens forstand, hvilket medfører offentlig adgang i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1. De opsatte granitpæle med kæde blev dog ikke anset for at udgøre en hindring eller vanskeliggørelse af adgangsmulighederne for fodgængere, da der var tilstrækkelig adgang fra vejen til stranden uden om pælene og til hele kyststrækningen i øvrigt. Kommunen bemærkede, at pælene alene udgjorde en hindring for køretøjer, hvilket ikke er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 22. Skiltet blev anset for et ulovligt "skræmmeskilt", men da det var fjernet, indgik det ikke i kommunens afgørelse. Kommunen orienterede desuden Kystdirektoratet om, at granitpælene potentielt kunne være i strid med Naturbeskyttelseslovens § 15 vedrørende strandbeskyttelseslinjen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Svendborg Kommunes afgørelse af 26. juli 2021. Nævnet fandt, at de to granitpæle med en kæde imellem ikke udgør en vanskeliggørelse eller hindring af offentlighedens adgang til strandbredden ud for den pågældende ejendom.

Nævnets prøvelse og kompetence

Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelser som tilsynsmyndighed, truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, normalt ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan nævnet behandle klager over tilsynsafgørelser, for så vidt angår fortolkningen af lovgrundlaget, herunder om der er tale om ulovlige forhold. Nævnet fandt, at den påklagede tilsynsafgørelse var omfattet af nævnets kompetence, da den indebar en konkret fortolkning af Naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3 om hindring og vanskeliggørelse af offentlighedens adgang til strandbredder og andre kyststrækninger. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Nævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede ud fra sagens fotodokumentation samt luft- og skråfotos, at granitpælene med kæden ikke vanskeliggjorde offentlighedens adgang til strandbredden. Nævnet lagde vægt på, at der var tilstrækkelig mulighed for passage uden om pælene, og at opsætningen primært fungerede som en spærring for motoriseret færdsel, snarere end at give besøgende indtryk af manglende offentlig adgang. Nævnet tillagde det ikke betydning, at granitpælene påvirkede den visuelle oplevelse af landskabet, da dette ikke indgår i vurderingen af, om forholdet er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3.

Nævnet kunne ikke tage stilling til, om granitpælene udgjorde en tilstandsændring i strid med Naturbeskyttelseslovens § 15, da der ikke var truffet afgørelse herom fra Kystdirektoratet, som er den relevante myndighed for strandbeskyttelseslinjen.