Fortolkning af 'eksisterende huse' i lokalplan ved opdeling af bolig efter tilbygning

En ejendomsejer i Helsingør Kommune ansøgte om tilladelse til at opføre en tilbygning til sit enfamiliehus, hvilket ville forøge det samlede bruttoetageareal fra 432 m² til 612 m². Efterfølgende ønskede ejeren at opdele den forstørrede ejendom i to separate lejligheder.

Lokalplanens bestemmelser

Sagen er reguleret af lokalplan nr. 1.122, "Det gamle Snekkersten". Lokalplanens § 4, stk. 1, fastsætter som udgangspunkt, at der kun må være én bolig pr. ejendom. Bestemmelsen indeholder dog en undtagelse:

• "Eksisterende huse med et bruttoetageareal på mere end 400 m2 kan opdeles i flere lejligheder på vilkår af at lejlighedernes areal er minimum 200 m2."

Kommunens afgørelse

Helsingør Kommune meddelte afslag på ansøgningen. Kommunen fortolkede begrebet "eksisterende huse" til kun at omfatte huse, der eksisterede på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse i 2011. Da ejendommen først ville overstige 400 m² efter opførelsen af den nye tilbygning, mente kommunen, at projektet var i strid med lokalplanens principper og afslog at give dispensation.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendomsejeren klagede over afgørelsen med det argument, at "eksisterende" skulle fortolkes som eksisterende på ansøgningstidspunktet. Med den nye tilbygning ville huset opfylde betingelserne i lokalplanen, og opdelingen burde derfor være umiddelbart tilladt uden krav om dispensation.

Planklagenævnet ophævede Helsingør Kommunes afgørelse, da det ansøgte projekt blev anset for at være umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Fortolkning af "eksisterende huse"

Nævnet fandt, at det afgørende spørgsmål var fortolkningen af begrebet "eksisterende huse" i lokalplanens § 4, stk. 1. Planklagenævnet vurderede, at bestemmelsen ikke var formuleret tilstrækkeligt klart og præcist til at understøtte kommunens snævre fortolkning. Der var ingen holdepunkter i lokalplanen eller dens redegørelse for, at begrebet kun skulle dække over huse, der eksisterede ved planens vedtagelse.

Projektet er umiddelbart tilladt

Planklagenævnet lagde til grund, at opførelsen af tilbygningen var i overensstemmelse med lokalplanen. Efter tilbygningen ville det samlede hus på 612 m² udgøre et "eksisterende hus" i bestemmelsens forstand. Da huset ville være over 400 m² og kunne opdeles i to lejligheder på hver over 200 m², var betingelserne i undtagelsesbestemmelsen opfyldt.

Projektet blev derfor anset for at være umiddelbart tilladt i henhold til Planloven § 18, og kommunens afslag på dispensation var dermed uberettiget. Nævnet fandt desuden, at der var hjemmel i Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, til at fastsætte krav om boligenheders størrelse.