Terrænregulering i landzone kræver landzonetilladelse

Hedensted Kommune traf den 11. juni 2021 afgørelse om, at en terrænregulering på en ejendom i Flemming ikke krævede landzonetilladelse. Denne afgørelse blev efterfølgende påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært spørgsmålet, om terrænreguleringen krævede landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Ejendommen og den ønskede terrænregulering

Ejendommen, matr.nr. [F1] på adressen [A1], 8762 Flemming, er en landbrugsejendom beliggende i landzone med et samlet areal på ca. 11,4 ha. Den ønskede terrænregulering omfattede jordtilførsel på et areal på ca. 8.795 m², hvor der skulle tilføres ca. 19.118 m³ jord. Formålet med terrænreguleringen var at udjævne en dyb lavning og de omkringliggende skråninger for at optimere brugen af store landbrugsmaskiner ved såning og høst, da det hidtil havde været en udfordring at dyrke disse områder.

Kommunens afgørelse

Hedensted Kommune vurderede, at terrænreguleringen var landbrugsmæssigt nødvendig, da den skulle foretages i en dyb lavning, der ikke tidligere havde været dyrket. Kommunen mente, at det var nødvendigt at terrænregulere et større areal end selve lavningen for at opnå et jævnt fald mod vejen "[A2]", hvilket ville forbedre den landbrugsmæssige drift. Kommunen inddrog også landskabet omkring terrænreguleringen i sin vurdering og konkluderede, at projektet ikke ville påvirke nærliggende Natura 2000-områder.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte i sin klage, at området tidligere havde været udgravet i forbindelse med grusgravning og muligvis var fyldt op med affald og overjord. Klageren mente, at området sandsynligvis havde udviklet sig til et § 3-område, og at der fandtes markfirben. Desuden undrede klageren sig over, at et areal, der ikke indgik i den tilskudsgivende markblok, kunne anses for landbrugsmæssigt nødvendigt at tilføre overskudsjord. Klageren mente, at kun lavninger i eksisterende tilskudsgivende markblokke kunne berettige en sådan terrænregulering som landbrugsmæssigt nødvendig.

Planklagenævnet behandlede klagen over Hedensted Kommunes afgørelse om, at terrænreguleringen ikke krævede landzonetilladelse. Nævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 58, stk. 1.

Generelt om terrænregulering i landzone

Planklagenævnet fastslog, at terrænregulering af jordarealer med henblik på forbedring og fortsat landbrugsdrift ikke i sig selv udgør en "ændring af anvendelsen" i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Dette gælder især ved udjævning af vandlidende lavninger og visse skråninger. Hvis terrænreguleringen er nødvendig for den landbrugsmæssige drift, kræver den ikke landzonetilladelse. Derimod vil terrænregulering, der overstiger det landbrugsmæssigt nødvendige, blive betragtet som en ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse.

Det kræver heller ikke landzonetilladelse at ibrugtage arealer til landbrug, jf. Planlovens § 36, stk. 1. Hvis en terrænregulering er nødvendig for at tage et areal i brug til landbrug, er det umiddelbart tilladt. Dog vil en terrænregulering, der i omfang overstiger det nødvendige for ibrugtagning, også blive anset for ændret anvendelse til oplag af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. I tvivlstilfælde skal ejeren sandsynliggøre behovet for projektet, f.eks. ved konkrete beregninger.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet lagde til grund, at lavningen på arealet ikke havde været dyrket inden for de seneste 10 år. Nævnet fandt derfor, at ibrugtagning af lavningen til landbrug var undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 36, stk. 1. Spørgsmålet var dog, om den ansøgte terrænregulering i sit fulde omfang var nødvendig for at kunne tage arealet i brug til landbrug.

Nævnet fandt, at den ansøgte terrænregulering krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Der forelå ikke tilstrækkeligt materiale, der understøttede, at der var så væsentlige problemer med at køre med landbrugsmaskiner på det omkringliggende areal, at det var nødvendigt at terrænregulere ud over selve lavningen. Nævnet bemærkede, at ansøgerens oplysninger om problemets omfang ikke var tilstrækkeligt konkrete, og at luftfotos ikke viste skråninger, der forhindrede dyrkning af arealet uden for lavningen. Jorden omkring lavningen havde hidtil kunnet dyrkes.

Projektet blev derfor karakteriseret som en ændret anvendelse i form af opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse. Planklagenævnet understregede, at de udelukkende havde taget stilling til landzonereglerne og ikke til spørgsmål om deponi efter miljølovgivningen eller dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Konklusion

Planklagenævnet ophævede Hedensted Kommunes afgørelse af 11. juni 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal ved den fornyede behandling vurdere, om der kan gives landzonetilladelse til den ansøgte terrænregulering efter Planlovens § 35, stk. 1, og i den forbindelse inddrage landskabelige og planmæssige hensyn samt nabohensyn. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.