Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning i Køge Kommune

Køge Kommune afslog den 11. juni 2021 en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af to grunde på ejendommen [A1], matr.nr. [F1], beliggende i landzone. Ejendommen er en landbrugsejendom på 2,2 ha og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Køge Kommune, omfattet af kommuneplanramme 13L01, Det åbne land, der udlægger området til jordbrugs- og naturområde. Kommuneplanens retningslinje angiver, at særligt værdifulde landbrugsområder skal opretholdes til landbrugsformål.

De ansøgte udstykninger omfatter to grunde på henholdsvis 1.019 m² og 968 m² i ejendommens nordøstlige hjørne, med henblik på helårsbeboelse. Ejendommen grænser op til eksisterende beboelse mod øst og vest, og til dyrkede marker mod nord og syd.

Kommunens afslag var begrundet i, at den ansøgte udstykning lå uden for, hvad der generelt bør tillades i landzone. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var tale om en landsby eller huludfyldning i en eksisterende husrække, og at en tilladelse kunne danne præcedens. Desuden blev det fremhævet, at området grænser op til Fingerplanens ydre landområde, hvilket potentielt kunne påvirke ejendommens fremtidige anvendelse.

Ansøgeren klagede over afgørelsen og anførte, at der var tale om huludfyldning, som ikke ville skade området. Klageren henviste desuden til tre andre ejendomme i området, hvor der var givet tilladelse til udstykning, og mente, at der skete forskelsbehandling.

Planklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af to grunde på ejendommen [A1], matr.nr. [F1]. Nævnet fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udstykning af ejendomme med henblik på at skabe nye, frit omsættelige ejendomme bør ske i områder, der er udlagt hertil gennem planlægning. Dette er i overensstemmelse med Planlovens § 35, stk. 1 og lovens almene formål om at forhindre byspredning i det åbne land.

Nævnets vurdering af udstykning og huludfyldning

Planklagenævnet lagde vægt på, at de ansøgte udstykninger ville skabe to nye, frit omsættelige beboelsesejendomme uden for et planlagt område. Nævnet fandt ikke, at tilstedeværelsen af eksisterende beboelse på hver side af de ansøgte udstykninger kunne medføre en fravigelse af princippet om, at byudvikling bør ske i udlagte områder.

Nævnet vurderede endvidere, at der ikke var tale om huludfyldning. Dette blev begrundet med, at området har få beboelser, er benævnt "det åbne land" i kommuneplanrammen, og er udlagt til jordbrugs- og naturområde, hvor det ifølge retningslinjen skal opretholdes til landbrugsformål. Desuden grænser de ansøgte udstykninger mod nord og syd op til dyrkede marker, hvilket yderligere understøttede, at der ikke var tale om huludfyldning.

Hensynet til præcedens og lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet lagde desuden vægt på hensynet til at undgå præcedens. Vedrørende klagerens anbringende om forskelsbehandling bemærkede nævnet, at det foretager en fuld prøvelse af kommunens skønsmæssige vurdering. Det forhold, at kommunen eventuelt har foretaget en anden skønsmæssig vurdering i forhold til andre ejendomme i området, hvor nævnet ikke har haft lejlighed til at efterprøve kommunens skøn, kan ikke føre til et andet resultat i den foreliggende sag. Nævnet overholder almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, som indebærer, at der skal være en saglig begrundelse for at nå til forskellige resultater i væsentligt ens sager. Planklagenævnets afgørelse er endelig i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.