Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til udstykning og opførelse af enfamiliehus

Kolding Kommune meddelte den 9. juli 2021 afslag på en landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et nyt enfamiliehus på matr.nr. [F1], beliggende i landzone på adressen [A1], 6000 Kolding. Ejendommen er bygningsløs, ca. 2,8 ha stor og ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab og skovrejsningsområde i kommuneplan 2017-2029 for Kolding Kommune. Den ligger uden for kommuneplanens rammer og er omfattet af en skovbyggelinje. På den vestlige del af ejendommen er der registreret et beskyttet overdrev i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

Ansøgningen omhandlede udstykning af en grund på ca. 2.000 m² med henblik på opførelse af et enfamiliehus i 1½ plan på ca. 250 m² med en højde på 7 meter. Kommunen begrundede afslaget med, at en tilladelse ville have karakter af et enligt beliggende enfamiliehus i det åbne land, hvilket strider mod planlovens formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse. Kommunen lagde desuden vægt på, at en tilladelse kunne skabe præcedens, og at det forhold, at der tidligere har ligget en bolig på grunden, ikke kunne føre til et andet resultat grundet den lange tidsperiode, der var gået.

Klageren anførte i sin klage, at det altid havde været familiens ønske at bygge på ejendommen, og at det ansøgte hverken stred mod planloven eller kommuneplanen. Klageren mente, at projektet ville opretholde en klar grænse mellem by og land, at arealet inviterede til bebyggelse, og at ejendommen ikke ville være synlig fra anden bebyggelse. Klageren gjorde desuden gældende, at der ikke var en skov inden for 300 meter, og at ejendomsretten var ukrænkelig i henhold til Grundloven.

Planklagenævnet stadfæstede Kolding Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et nyt enfamiliehus.

Planklagenævnets kompetence og generelle principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og overvejer præcedensvirkning af afgørelser.

Landzonetilladelse til udstykning og ny helårsbolig

Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Formålet er at sikre, at udstykning ikke sker med henblik på bebyggelse eller anden anvendelse, der strider mod planlovens formål. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land. Udstykning til boligformål skal som altovervejende hovedregel ske i områder, der er udlagt til boligformål gennem planlægning. Tilsvarende gives der som altovervejende hovedregel afslag på ansøgninger om at opføre fritliggende boliger i det åbne land eller i landområder med spredt bebyggelse. Nævnet foretager en konkret vurdering, men praksis er særligt restriktiv tæt på byzone og lige uden for landsbyer for at sikre en klar grænse mellem by og land.

Bebyggelse inden for skovbyggelinjen

Der må ikke placeres bebyggelse inden for en afstand af 300 meter fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Dette forbud gælder dog ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Ved ansøgninger inden for skovbyggelinjen skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udstykning af en ejendom med henblik på at skabe en ny, frit omsættelig ejendom bør ske i områder, der er udlagt hertil gennem planlægning. Nævnet vurderede, at det ansøgte stred mod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som varetages efter landzonebestemmelserne. Der blev ikke fundet særlige omstændigheder i den konkrete sag, som kunne medføre en fravigelse af dette udgangspunkt. Nævnet lagde desuden vægt på hensynet til at undgå præcedensvirkning for andre lignende ansøgninger. Det forhold, at der mange år tilbage har ligget en bolig på grunden, kunne ikke føre til en tilladelse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.