Statsstøtte: Fejl i Retten ved vurdering af skattefordeles selektivitet og økonomisk fordel i tysk kasinoafgift

Denne sag om appel vedrører Europa-Kommissionens afgørelse om, at en tysk skatteforanstaltning til fordel for offentlige kasinooperatører ikke udgjorde ulovlig statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

Appellanterne, Fachverband Spielhallen eV og LM (operatører af spilleautomater), havde klaget over den skattemæssige behandling af den offentlige kasinooperatør Westdeutsche Spielbanken GmbH & Co. KG (WestSpiel) i delstaten Nordrhein-Westfalen. Kernen i tvisten var retten for offentlige kasinooperatører til delvist at fradrage en særlig "afgift på fortjeneste" i beskatningsgrundlaget for indkomstskatten, selskabsskatten og erhvervsskatten.

Kommissionen afviste klagen efter en foreløbig undersøgelse i 2019. Den konkluderede, at foranstaltningen ikke udgjorde statsstøtte, da den separat fandt:

• At der manglede en økonomisk fordel, fordi byrden ved den særlige afgift på fortjeneste altid oversteg den potentielle skattefordel fra fradraget.
• At der manglede selektivitet, da fradraget ifølge Kommissionen fulgte de almindelige tyske skatteregler, hvorefter "udgifter i forbindelse med erhvervsmæssige transaktioner" er fradragsberettigede.

Appellanterne anlagde annullationssøgsmål ved Retten, hvor de udelukkende anfægtede Kommissionens konstatering af manglende selektivitet. De argumenterede for, at Kommissionen identificerede referencesystemet (den normale skatteordning) forkert ved at kvalificere afgiften som en fradragsberettiget "særlig skat" i stedet for en ikke-fradragsberettiget "udlodning af overskud". Retten afviste søgsmålet som uvirksomt (åbenbart ugrundet), da appellanterne ikke havde anfægtet konstateringen af manglende økonomisk fordel, hvilket alene var tilstrækkeligt til at udelukke statsstøtte. Denne afgørelse blev appelleret til Domstolen.

Domstolens afgørelse og ræsonnement

Domstolen ophævede Rettens kendelse og hjemviste sagen til Retten, idet den fastslog, at Retten begik en retlig fejl ved at erklære søgsmålet uvirksomt.

Retten begik en fejl ved at adskille vurderingen af selektivitet og økonomisk fordel, som hvis de var helt uafhængige betingelser i denne type sag. Domstolen fremhævede, at i sager om nationale skatteforanstaltninger er fastlæggelsen af referencesystemet (den "normale" skatteordning) et ufravigeligt grundlag for at vurdere, om der foreligger både en økonomisk fordel og selektivitet (Præmis 36-37).

• Appellanternes argumenter mod Kommissionens definition af referencesystemet (vedrørende hvorvidt afgiften var en fradragsberettiget "skat" eller en ikke-fradragsberettiget "udlodning af overskud") var direkte relevante for vurderingen af begge betingelser.