Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Statoil Gazelle Forsyning A/S (SGF) klagede over en afgørelse fra Energitilsynet, som påbød selskabet at foretage en række økonomiske justeringer og sænke prisen på naturgas. Denne sag omhandler SGF's anmodning om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning, således at Energitilsynets påbud blev sat i bero, indtil Energiklagenævnet havde truffet en endelig afgørelse.
Den 22. juni 2009 påbød Energitilsynet SGF følgende:
Påbuddet var begrundet i, at Energitilsynet fandt, at SGF havde overtrådt Naturgasforsyningsloven § 28c i forbindelse med en direct mail-kampagne.
SGF argumenterede for opsættende virkning med henvisning til, at en øjeblikkelig gennemførelse af påbuddet ville medføre betydelig og potentielt uoprettelig økonomisk skade. Dette inkluderede en forventet årlig indtjeningsnedgang på 10-11 mio. kr. og væsentlige ændringer i selskabets kapitalstruktur og balance.
Energitilsynet argumenterede imod opsættende virkning og fremhævede hensynet til forbrugerne, som betalte markant højere priser end hos andre selskaber. Tilsynet mente, at de økonomiske konsekvenser for SGF ikke var uoprettelige, og at en udsættelse ville forvride markedet.
Energiklagenævnet imødekom Statoil Gazelle Forsyning A/S' anmodning og tillagde klagen opsættende virkning.
Afgørelsen blev truffet efter almindelige forvaltningsretlige principper, da Naturgasforsyningsloven § 51 ikke indeholder specifikke regler herom. Principperne kræver en konkret afvejning af, om en fuldbyrdelse af et påbud vil medføre konsekvenser, der er vanskelige at genoprette, hvis klageren senere får medhold.
Energiklagenævnet lagde afgørende vægt på de økonomiske konsekvenser for SGF. Nævnet fandt det sandsynliggjort, at en efterlevelse af Energitilsynets påbud ville:
På denne baggrund konkluderede nævnet, at en genopretning ville være forbundet med betydelige vanskeligheder, hvis SGF fik medhold i den endelige klagesag. Risikoen for denne økonomiske skade blev vægtet højere end hensynet til en øjeblikkelig håndhævelse af påbuddet.

Efter et årelangt retsforløb har Forsyningstilsynet truffet en ny afgørelse, der sænker prisen for transport af gas i Ørsteds ledningsnet.



Energiklagenævnet modtog den 16. januar 2008 en klage fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) over Energitilsynets afgørelse af 19. december 2007. Energitilsynet havde pålagt VEKS at tilbageføre 18.476.241,30 kr. til kunderne, enten ved modregning i priserne for levering af varme senest fra 1. april 2008 til 31. december 2008, eller ved tilbagebetaling på anden vis senest ved førstkommende årsafregning. Pålægget blev givet i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
VEKS anmodede i forbindelse med klagen om opsættende virkning og fremførte følgende argumenter:
Klagenævnet afviser samtlige klagepunkter fra Green Power Denmark og stadfæster Forsyningstilsynets benchmarkingmetode for 2020.
Efter et 13 år langt forløb har Forsyningstilsynet fastslået, at Ørsted har opkrævet urimeligt høje priser for transport i gasledningen Tyra-Nybro.
Energitilsynet modsatte sig anmodningen om opsættende virkning med henvisning til Højesterets kendelse af 24. august 1994 (Ugeskrift for Retsvæsen 1994, side 823), der vægtede hensynet til effektiv håndhævelse over rent økonomiske interesser. Energitilsynet henviste også til tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet (j.nr. 11-244 af 17. december 2004, j.nr. 21-284 af 12. august 2004 og j.nr. 11-478 af 14. september 2007), hvor anmodninger om opsættende virkning var blevet afvist, ofte fordi sagerne vedrørte pengespørgsmål, hvor skaden ikke var uoprettelig. Energitilsynet bemærkede desuden, at kunderne var 19 lokale fjernvarmeselskaber, og at efterlevelse af afgørelsen derfor ikke indebar en betydelig administrativ byrde for VEKS.
Carsten Berger, der også havde klaget over Energitilsynets afgørelse, støttede Energitilsynets synspunkt. Han anførte, at Energitilsynet i realiteten havde påbudt VEKS at ompostere en gældspost fra indskydere til forbrugere, hvilket ikke indebar en likviditetsmæssig realitetsforskel. Han mente, at VEKS selv havde valgt løsningen med tilbagebetaling ved at afslå Energitilsynets tilkendegivelse, og at en yderligere frist blot ville trække sagen i langdrag. Carsten Berger argumenterede for, at beløbet på 18.476.241,30 kr. måtte hidrøre fra overskudsbetalinger fra forbrugerne, som ikke var afregnet i overensstemmelse med lovgivningen, og at en udskydelse af tilbagebetalingen ville ramme forbrugerne urimeligt, især dem der måtte flytte.

Energiklagenævnet modtog den 2. oktober 2015 en klage fra Brødrene Hartmann A/S over Energitilsynets afgørelse af 4. sep...
Læs mere
Denne sag omhandler en klage fra Dansk Energi på vegne af flere elselskaber over Energitilsynets afgørelser af 28. og 30...
Læs mere