Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Kalundborg

Kalundborg Kommune meddelte den 21. april 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1], matr.nr. [F1], i Kalundborg. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært spørgsmålet om, hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Ejendommens karakter og planmæssige forhold

Ejendommen, der er på 12,1 hektar, ligger i landzone og er noteret som en landbrugsejendom med stuehus og landbrugsbygninger, herunder to kornsiloer. Området er i kommuneplan 2017-2028 for Kalundborg Kommune udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde og et landskab med generel beskyttelsesinteresse. Ejendommen ligger desuden i kystnærhedszone B, som er den mindre sårbare del af kystnærhedszonen. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal særligt værdifulde landbrugsområder fortrinsvis anvendes til jordbrugsdrift, og arealforbruget til ikke-jordbrugsmæssige formål bør begrænses. I landskaber med generelle beskyttelsesinteresser skal byggeri og anlæg indpasses i landskabets karakter.

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at placeringen af telemasten på 48 meter ville opfylde Energistyrelsens dækningskrav i området omkring Svallerup Strand. Masten skulle placeres i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse, herunder de to kornsiloer, for at undgå, at den fremstod løsrevet i det åbne land. Kommunen vægtede hensynet til digital infrastruktur højere end de landskabelige hensyn og vurderede, at masten kunne opføres uden væsentlig gene for naboer. Kommunen havde undersøgt alternative placeringer og højder, men konkluderede, at disse ikke ville opfylde dækningskravene, og at der ikke fandtes eksisterende høje strukturer inden for søgeområdet.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at placeringen af telemasten med 5G-stråling så tæt på beboelse var hensynsløs og unødvendig. Klageren var uenig i, at masten ville virke naturlig i landskabet ved placering tæt på bebyggelsen, især da beplantning, der tidligere dæmpede udsynet, var fjernet. Klageren ville få frit udsyn til masten fra sin bolig. Klageren var desuden utilfreds med den korte frist for bemærkninger i forbindelse med naboorienteringen og mente, at masten burde placeres et andet sted, længere væk fra beboelse.

Planklagenævnets kompetence og generelle principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om tab af ejendomsværdi kan ikke behandles direkte, men urimelige nabogener indgår i vurderingen. En ny telemast, der kræver byggetilladelse, kræver også landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1, medmindre den falder ind under undtagelserne i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 eller Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, hvilket ikke var tilfældet her.

Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre en hensigtsmæssig udvikling under hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. For telemaster er der en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning, især ved dækningskrav fra Energistyrelsen. Placering af telemaster bør så vidt muligt ske i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner som master, vindmøller, skorstene eller siloer. Alternativt kan de integreres i eksisterende (lavere) bebyggelse. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Ansøgeren skal godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste, og kommunen skal sikre tilstrækkelig sagsoplysning.

Vedrørende sundhedsmæssige forhold henholder Planklagenævnet sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger, som angiver, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis eksponeringsniveauerne ligger under de fastsatte grænseværdier. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af disse grænseværdier.

I kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3.

Planklagenævnet stadfæstede Kalundborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af telemasten.

Nødvendighed og alternative placeringer

Nævnet fandt det godtgjort, at der var et behov for telemasten i området omkring Svallerup Strand, primært på grund af Energistyrelsens fastsatte dækningskrav. Dette understregede en betydelig samfundsmæssig interesse i at forbedre mobildækningen. Nævnet vurderede desuden, at der ikke fandtes bedre eller mere egnede placeringer i området, da der inden for søgeområdet hverken var eksisterende høje konstruktioner eller bymæssig bebyggelse, som masten kunne placeres i tilknytning til. Planklagenævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den ansøgte placering var den bedst mulige løsning og samfundsmæssigt nødvendig.

Landskabelige hensyn og nabogener

Nævnet lagde vægt på, at telemasten ville blive opført i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse, herunder to kornsiloer af en vis højde. Dette ville medvirke til, at masten ikke fremstod som spredt bebyggelse i det åbne land, og den eksisterende bebyggelse ville i nogen grad dæmpe mastens visuelle påvirkning af landskabet. Selvom placeringen var i kystnærhedszonen og et område med kommuneplanudpegninger, vægtede den betydelige samfundsmæssige interesse i at opføre masten højere end hensynet til landskabet i den konkrete sag. Nævnet bemærkede endvidere, at selvom masten ville være synlig fra nærliggende ejendomme, ville opførelsen ikke medføre nabogener i et omfang, der kunne ændre afgørelsen.

Afgørelsens retsvirkning

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.