Planklagenævnets afgørelse om zonestatus for ejendom i Gribskov Kommune

Gribskov Kommune traf den 30. marts 2021 en beslutning om at opdatere zonekortet på Plandata.dk. Baggrunden herfor var kommunens vurdering af, at en specifik matrikel, der hidtil havde været registreret som landzone, reelt var beliggende i et sommerhusområde. Som en konsekvens heraf besluttede kommunen også at udvide kommuneplanramme nr. 8.S.02, "Sommerhusområder fra Tisvilde til Vejby", i den daværende kommuneplan 2013-2025, så den omfattede den pågældende matrikel.

En række naboer til ejendommen klagede over denne ændring.

Baggrund for zonestatus

Matriklen, matr.nr. F2, ligger umiddelbart nord for matr.nr. F1. Ifølge § 17, stk. 3, i bygningsvedtægt for Vejby-Tibirke Kommune af 3. juli 1963, er byggeområde B.7, som matr.nr. F2 er en del af, udlagt til sommerhusbebyggelse og afgrænset mod syd af matr.nr. F1. På trods af dette har matr.nr. F2 indtil kommunens beslutning været registreret som landzone og ikke omfattet af den relevante kommuneplanramme. Kommunen har siden indarbejdet ændringen i den nye kommuneplan 2021-2033.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at overførsel af matriklen fra landzone til sommerhusområde ville kræve en lokalplan i henhold til Planlovens § 13, stk. 2. De gjorde desuden gældende, at kommunen og matriklens ejer gennem 58 års passivitet havde accepteret landzonestatus, og at der var skabt berettigede forventninger hos naboerne. Endvidere klagede de over manglende partshøring i forbindelse med kommunens afgørelse, jf. Forvaltningslovens § 19, idet de frygtede, at fremtidigt byggeri kunne påvirke drænforholdene og vandstanden i området.

Planklagenævnet behandlede i denne sag tre hovedspørgsmål:

• Matriklens zonestatus efter planloven.
• Om klagerne havde berettigede forventninger som følge af myndighedspassivitet og/eller indrettelseshensyn.
• Om reglerne om partshøring var overholdt.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Gribskov Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog, at kommunens e-mail af 30. marts 2021 udgjorde en konstaterende afgørelse efter planloven, da den fastslog ejendommens retlige zonestatus. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Klagepunkter vedrørende kommuneplanrammens hensigtsmæssighed eller værdiforringelse blev ikke behandlet, da disse ikke er retlige spørgsmål.

Zonestatus for ejendommen

Planklagenævnet fandt, at ejendommen reelt ligger i et sommerhusområde i henhold til Planlovens § 34, stk. 3. Dette blev begrundet med bygningsvedtægten for Vejby-Tibirke Kommune fra 1963, som udlagde området til sommerhusbebyggelse. Nævnet understregede, at en kommuneplans angivelse af zonestatus primært har en informativ funktion, og at zonestatus alene opstår på baggrund af bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan. Det blev også fastslået, at en fejlagtig tidligere registrering i landzone eller manglende bebyggelse på arealet ikke ændrer den reelle zonestatus.

Vedrørende klagernes argument om myndighedspassivitet afviste nævnet dette. Nævnet bemærkede, at der ikke var tale om lovliggørelse af ulovlige forhold, men om en berigtigelse af en forkert registrering. Den forkerte registrering udgjorde ikke et "ulovligt forhold", og den medførte ikke, at der var skabt berettigede forventninger hos naboerne, der kunne ændre matriklens zonestatus.

Spørgsmål om partshøring

Planklagenævnet vurderede, at klagerne ikke havde partsstatus i sagen om ændring af registreringen af arealet. Dette skyldtes, at afgørelsen ikke vedrørte et konkret byggeprojekt, og at en eventuel fremtidig påvirkning af drænforholdene var en for indirekte og uvis følge af afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at den tidligere zonestatus heller ikke indebar et byggeforbud, da byggeri potentielt kunne tillades via landzonetilladelse. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klagerne i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet understregede, at denne afgørelse ikke tog stilling til, om klagerne ville kunne være parter i et eventuelt fremtidigt byggeprojekt.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.