Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune meddelte den 2. juli 2021 landzonetilladelse til opførelse af en telemast på ejendommen [A1], 9493 Saltum, matr.nr. [F1]. Ejendommen er en landbrugsejendom på 9,8 ha beliggende i landzone. Tilladelsen blev påklaget af to grundejerforeninger. Sagen omhandler spørgsmålet, om der kan gives landzonetilladelse til opførelse af en telemast i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens placering og planforhold

Ejendommen er udpeget som naturbeskyttelsesområde i kommuneplan 2017 for Jammerbugt Kommune og ligger i kystnærhedszonen, ca. 2,5 km fra kysten. En del af ejendommen, herunder mastens placering, ligger inden for skovbyggelinjen, ca. 250 m fra skovbrynet. Ejendommen grænser op til et sommerhusområde og en campingplads.

Den ansøgte telemast

Der er ansøgt om en 36 meter høj gittermast til mobiltelefoni med to teknikskabe ved mastens fod, placeret ca. 8 meter fra eksisterende bebyggelse. Formålet er at udbygge ansøgerens eksisterende netværk i området.

Ansøgeren har undersøgt flere alternative placeringer, herunder ved [V2], [V3] og [V4], men disse er enten afvist eller vurderet til ikke at give optimal dækning. En eksisterende mast ved [A2]/[A3] er også undersøgt, men den ligger for langt væk og ville give interferens.

Kommunens afgørelse og klagen

Jammerbugt Kommune begrundede sin tilladelse med, at masten har en betydelig samfundsmæssig interesse og placeres i tilknytning til eksisterende byggeri. Klagerne anførte, at den eksisterende mast på [A3] burde anvendes, at der ikke er behov for den ansøgte mast, og at masten vil virke skæmmende og medføre urimelige gener for de omkringliggende sommerhuse. Klagerne foreslog en alternativ placering ved en nærliggende rasteplads.

Generelle principper for landzonetilladelser til telemaster

Planklagenævnet vurderer sager om landzonetilladelser efter Planloven § 35, stk. 1, med henblik på at forhindre byspredning og sikre en hensigtsmæssig udvikling i det åbne land. Ved vurderingen indgår landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, herunder erhvervsudvikling og vækst, jf. Planloven § 1, stk. 2. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

For telemaster er der en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni. Placering af nye telemaster bør så vidt muligt ske i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, bør placering ske i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Hensynet til nabogener må normalt vige for hensynet til landskabet. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Kommunen skal sikre, at den ansøgte placering er den bedste ud fra en samlet vurdering af landskabelige hensyn og dækningsbehov. I den forbindelse kan kommunen overveje påbud efter Masteloven § 11 eller ekspropriation efter Masteloven § 15.

Særlige hensyn i kystnærhedszonen og ved skovbyggelinjen

I kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Inden for skovbyggelinjen gælder et forbud mod bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, dog med undtagelse for bebyggelse med landzonetilladelse, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5.

Planklagenævnet stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 2. juli 2021 om landzonetilladelse til opførelse af en telemast på ejendommen [A1], 9493 Saltum, matr.nr. [F1].

Nævnets vurdering af behov og placering

Planklagenævnet fandt det godtgjort, at der er et behov for telemasten i området, og at den tjener en samfundsmæssig interesse, da den vil forbedre dækningsforholdene væsentligt, især for et større sommerhusområde. Nævnet konstaterede, at der ikke findes andre egnede høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning. Den eksisterende mast på [A2]/[A3] kunne ikke anvendes på grund af afstand og interferens.

Landskabelige og planlægningsmæssige hensyn

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. De planlægningsmæssige og landskabelige hensyn talte ikke afgørende imod en tilladelse på den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at masten placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen og nær et sommerhusområde. Selvom masten placeres inden for skovbyggelinjen, vil den ikke påvirke skovbrynet væsentligt, da den afskærmes af eksisterende læhegn.

Hensyn i kystnærhedszonen og nabogener

Det indgik i nævnets vurdering, at masten placeres inden for kystnærhedszonen og på grund af sin højde formentlig vil kunne ses på længere afstand. Nævnet fandt dog, at der er tale om et enkeltstående byggeri i form af en gittermast, placeret nær øvrig bebyggelse i kystnærhedszonen, og at opførelsen sker ud fra et samfundsmæssigt hensyn. Nævnet bemærkede, at nabohensyn må vige for hensynet til landskabet, og at en placering ved rastepladsen på [A4] ikke ville være bedre, da masten her ville fremstå fritliggende.

Afgørelsens gyldighed og klageadgang

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.