Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til tagmateriale i Fredensborg Kommune
Dato
31. januar 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Fredensborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan
Fredensborg Kommune afslog den 14. juni 2021 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. F32, den nordlige del af Sørup, vedrørende valg af tagmateriale til et enfamiliehus på ejendommen [A1], 3480 Fredensborg. Afslaget skyldtes ønsket om at anvende ståltag, hvilket ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.2, der foreskriver tagmaterialer som tegl, naturskifer, rør, strå eller tagpap.
Lokalplanens bestemmelser
Lokalplan nr. F32 har til formål at fastlægge bestemmelser for områdets bebyggelses omfang, udformning og materialevalg, samt anvendelse af delområder og bevaringsbestemmelser for grønne arealer. Specifikt fastsætter lokalplanens § 7.2, at tagmaterialer skal være tegl, naturskifer, rør, strå eller tagpap.
Kommunens begrundelse for afslag
Kommunen begrundede afslaget med, at en dispensation fra lokalplanens § 7.2 ville stride mod lokalplanens principper og skabe uønsket præcedens, hvilket kunne ændre områdets karakter. Kommunen vurderede, at da en dispensation ville stride mod lokalplanens formål, og der ikke var tidligere tilfælde af dispensation fra § 7.2 i nærområdet, måtte huse ikke opføres med tagbeklædning af stål.
Klagen til Planklagenævnet
Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede i sagen to hovedspørgsmål:
- Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 7.2.
- Om kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation, jf. Planlovens § 19.
Planklagenævnet fandt ikke anledning til at behandle klagepunkter vedrørende afslagets hensigtsmæssighed, da dette ikke vedrører retlige forhold efter planloven.
Planklagenævnet ophævede Fredensborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.
Planklagenævnets kompetence
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Spørgsmål om afslagets hensigtsmæssighed falder uden for nævnets kompetence.
Krav om dispensation
Nævnet fastslog, at det ansøgte tagmateriale (ståltag) ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, og at det derfor krævede dispensation efter Planlovens § 19.
Mulighed for dispensation
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.
Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 7.2 om tagmaterialer ikke udgør en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende, og at formålsbestemmelsen i lokalplanen (§ 2) er en generel opremsning, ikke en fremhævelse af særlige principper. Der var ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at § 7.2 havde en sådan særlig betydning, at den skulle anses for en del af planens principper.
Konklusion og hjemvisning
Planklagenævnet fandt derfor, at det ikke ville være i strid med planens principper at dispensere fra bestemmelsen i lokalplanens § 7.2. Kommunen havde således mulighed for at dispensere efter en konkret vurdering. Da kommunens afgørelse hvilede på en forkert retsopfattelse – nemlig at en dispensation ville stride mod planens principper – led afgørelsen af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig.
Planklagenævnets afgørelse er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Lignende afgørelser