Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn ved mistanke om IHN-smitte

Sagen omhandler Fødevarestyrelsens afgørelse af 10. juni 2021 om at sætte en besætning under offentligt tilsyn. Dette skete på grund af mistanke om smitte med Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) på en virksomhed i Humble, da besætningen var en kontaktbesætning til en allerede IHN-smittet besætning.

Fødevarestyrelsen meddelte afgørelsen mundtligt den 8. juni 2021 for at sikre hurtig smitteinddæmning, efterfulgt af en skriftlig afgørelse den 10. juni 2021. Det offentlige tilsyn medførte en række restriktioner i medfør af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2020/689 artikel 55-59 og Lov om hold af dyr § 30.

Restriktionerne omfattede:

• Forbud mod indsættelse af dyr eller animalske produkter i virksomheden.
• Forbud mod flytning af dyr, animalske produkter og udstyr uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
• Krav om at isolere de mistænkte dyr fra virksomhedens øvrige dyr, hvis teknisk muligt.
• Krav om at informere alle personer og virksomheder, der kommer i kontakt med dyreholdet.

Klagerens anbringender

Virksomhedens ejer påklagede afgørelsen den 20. juni 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at Fødevarestyrelsen mundtligt påbød lukning af fiskesøen uden efterfølgende skriftlig bekræftelse. Klageren udtrykte uforståenhed over styrelsens manglende svar på spørgsmål og anførte at have handlet i god tro, da dambruget, hvorfra fiskene blev købt, først senere blev testet positiv for IHN. Klageren påpegede også, at muligheden for at holde åbent under restriktioner ikke kunne udnyttes grundet forbud mod fiskekøb, og rejste spørgsmål om ret til kompensation for nedlukningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 10. juni 2021 om offentligt tilsyn som følge af mistanke om smitte med Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN). Afgørelsen blev truffet i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2020/689 artikel 55, stk. 2 og Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.

Nævnets prøvelse og kompetence

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de meddelte restriktioner om indsættelse og flytning af dyr og udstyr m.v. i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet fastslog, at det ikke havde kompetence til at behandle klagerens anbringender vedrørende sagsforløbet eller spørgsmål om kompensation, da disse forhold ikke var lagt til grund for Fødevarestyrelsens afgørelse af 10. juni 2021 og dermed ikke var en del af en afgørelse, der kunne påklages til nævnet.

Vurdering af afgørelsen

Nævnet fandt, at afgørelsen om offentligt tilsyn var korrekt i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2020/689 artikel 55, stk. 2, litra a, litra b, litra c og litra d.

• IHN's omfang: Nævnet vurderede, at IHN er omfattet af forordningens del II, kapitel 3, som fastsætter regler for udryddelsesprogrammer for sygdomme hos akvatiske dyr, jf. forordningens artikel 49, stk. 1, litra a. IHN er desuden opført på liste 4 i bilag 1 til Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene og Lov om hold af dyr § 25.
• Påbudte restriktioner: Nævnet fremhævede, at forordningens artikel 55, stk. 2 pålægger den kompetente myndighed at forbyde indsættelse og flytning af dyr/animalske produkter samt udstyr m.v., og at påbyde isolation, så snart der er mistanke om smitte. Dette gælder uanset om restriktionerne medfører lukning af virksomheden, eller om besætningsejeren har handlet i god tro. Nævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsen ikke havde givet tilladelse til at flytte dyr og animalske produkter, udstyr, foder og animalske biprodukter fra virksomheden, hvorfor klageren ikke kunne undtages disse foranstaltninger i henhold til forordningens artikel 55, stk. 2, litra c og litra d.
• Tidspunkt for smittekonstatering: Det havde ingen indflydelse på pålæggelsen af restriktionerne, at dambruget, som klageren havde haft kontakt til, først blev konstateret smittet efter klagerens køb af fisk. Restriktionerne skal pålægges, så snart en besætning mistænkes for smitte, jf. forordningens artikel 55, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.