Klage over Nyborg Kommunes dispensation til midlertidige autocamperpladser i Nyborg Marina

Nyborg Kommune meddelte den 10. juni 2021 en midlertidig dispensation fra lokalplan nr. 268, Nyborg Marina, til etablering af seks autocamperpladser på adressen [A1], 5800 Nyborg. En lokal forening klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrører etablering af seks midlertidige parkeringspladser til autocampere i den nordlige del af Nyborg Marina. Området er omfattet af lokalplan nr. 268 og ligger i delområde 1 og 2. Lokalplanen fastsætter i § 3 anvendelsesbestemmelser for de forskellige delområder:

• Delområde 1: Må kun anvendes til havneformål som maritime sports- og fritidsaktiviteter, rekreative formål (herunder caféer og restauranter) samt erhvervsformål med naturlig tilknytning til havnen.
• Delområde 2: Må kun anvendes til havneformål som maritime sports- og fritidsaktiviteter, klubhuse og servicefaciliteter i tilknytning hertil samt caféer, restauranter og lignende.
• Delområde 3: Må kun anvendes til havneformål som maritime sports- og fritidsaktiviteter, klubhuse og servicefaciliteter samt rekreative formål som grønne områder, legepladser, udsigtstårn og lignende. Inden for dette delområde kan der ligeledes etableres p-pladser og autocamperplads.

Forløbet før kommunens afgørelse

Projektet blev behandlet i Udvalget for Teknik og Miljø den 22. marts 2021, hvor det blev besluttet, at de midlertidige pladser kunne etableres. Det fremgik dog ikke af sagsfremstillingen, at etableringen krævede dispensation fra lokalplanen. Kommunen oplyste senere udvalgsformanden herom og orienterede udvalget den 9. april 2021 om mulighederne for at dispensere.

Den 27. april 2021 modtog kommunen en ansøgning om midlertidig dispensation. Herefter blev der foretaget en naboorientering i perioden 27. april til 11. maj 2021 i henhold til planlovens § 20. Der indkom ét samlet høringssvar fra tre lokale foreninger/klubber, herunder klageren. Projektet blev genbehandlet i Udvalget for Teknik og Miljø den 7. juni 2021, som besluttede at meddele den midlertidige dispensation.

Den påklagede afgørelse

Nyborg Kommune meddelte den 10. juni 2021 midlertidig dispensation fra lokalplanens § 3.2 og § 3.3. Kommunen vurderede, at etableringen af autocamperpladserne var i strid med disse anvendelsesbestemmelser, da området ikke er udlagt til autocamperpladser. Dispensationen blev givet som en midlertidig løsning, indtil permanente autocamperpladser kan etableres i delområde 3 i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensationen er tidsbegrænset til maksimalt tre år og ophører, når de permanente pladser er etableret.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Nyborg Kommunes afgørelse af 10. juni 2021 om midlertidig dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse opretholdes.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet har dog ikke kompetence til at behandle spørgsmål om dispensationens hensigtsmæssighed, klagepunkter der vedrører andre afgørelser end den påklagede dispensation (f.eks. byggerier eller fremtidige permanente pladser), eller klager over kommunens tilsynspligt efter planlovens § 51.

Krav om dispensation

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til planlovens § 18. Da etableringen af autocamperpladserne ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 3.2 og § 3.3, kræver forholdet dispensation efter planlovens § 19.

Muligheden for at give dispensation

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensationen.

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt tre år, jf. planlovens § 19, stk. 1. Principperne omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser. Med planlovsmoderniseringen i 2017 blev det muligt at dispensere midlertidigt, selvom det er i strid med planens principper, såfremt dispensationen er tidsbegrænset til maksimalt tre år. Dette gælder dog ikke for anlæg, der ikke kan fjernes eller medfører permanent ændring.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 3.2 og § 3.3 er en del af planens principper. Nævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at dispensere fra disse bestemmelser med hjemmel i planlovens § 19, da dispensationen var tidsbegrænset til maksimalt tre år. Nævnet lagde vægt på, at der kun var tale om seks autocamperpladser på et eksisterende parkeringsareal, hvilket ikke medfører en permanent ændring eller påvirkning af området, og anvendelsen let kan ophøre.

Beslutningsgrundlaget

Klageren anførte, at Teknik- og Miljøudvalgets beslutningsgrundlag var forkert eller mangelfuldt, da udvalget oprindeligt ikke var orienteret om kravet om dispensation, og da oplysninger om havnens kontaktudvalgs bemærkninger var fejlagtige.

Planklagenævnet har som udgangspunkt ikke kompetence til at efterprøve, om dagsordenmateriale til politiske beslutningstagere er tilstrækkeligt i henhold til lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4 og lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3. Dog kan væsentlige fejl, der kunne have ført til et andet resultat, medføre ugyldighed.

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet lagde vægt på, at projektet blev genbehandlet den 7. juni 2021, hvor udvalget var orienteret om kravet om dispensation. Vedrørende de fejlagtige oplysninger om havnens kontaktudvalg fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at dette havde påvirket udvalgets skønsmæssige vurdering af sagen.

Naboorientering

Klageren anførte, at kommunen havde glemt at høre sejlforeningen og havnens øvrige brugere, og at indsigelserne var blevet ignoreret.

Efter planlovens § 20, stk. 1, skal kommunen orientere ejere og brugere i området, naboer og relevante foreninger. Kommunen har et skøn med hensyn til kredsen af naboorienterede, som kun kan tilsidesættes, hvis vurderingen er åbenbart urimelig. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indkomne indsigelser.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af sejlforeningen og havnens øvrige brugere var af underordnet betydning. Nævnet bemærkede, at kommunen havde inddraget det indkomne høringssvar i dagsordenen til udvalgsmødet, og at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden seks måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. bekendtgørelsen om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.