Klage over screeningsafgørelse for lokalplan vedrørende konferencecenter og bolig ved Gørding

Esbjerg Kommune traf den 4. december 2018 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 23-020-0002, konferencecenter og bolig ved [ejendom1], samt forslag til kommuneplanændring nr. 2017.01, Gørding landområde, konferencecenter (screeningsafgørelse). Danmarks Naturfredningsforening klagede over denne screeningsafgørelse til Planklagenævnet.

Planområdet er beliggende i landzone nord for Gørding og Holsted Å og omfatter primært gården [ejendom1] med tilhørende parkanlæg, parkeringsplads, skov og hestefold. De vedtagne planforslag muliggør indretning af hotel- og konferencevirksomhed i den eksisterende bebyggelse samt opførelse af en ny helårsbolig inden for et defineret byggefelt. Planerne skal desuden sikre, at lokalplanområdet fastholdes som et grønt område i samspil med det omkringliggende landskab. Planområdet er 3,4 ha stort og grænser op til Natura 2000-område N90, Sneum Å og Holsted Ådal (habitateområde H79).

Planklagenævnet behandlede klagen i henhold til Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, da afgørelser efter denne lov kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, i dette tilfælde Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser.

Centrale klagepunkter

Planklagenævnet behandlede specifikt følgende spørgsmål i sagen:

• Om planhabitatbekendtgørelsens regler om Natura 2000-områder er overholdt.
• Om planhabitatbekendtgørelsens regler om bilag IV-arter er overholdt.
• Om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening er opfyldt i forhold til en række miljøparametre, herunder grønne rekreative områder, økologiske forbindelser, naturbeskyttelsesområder, potentielle naturområder, grundvandskvalitet, forurening af vandløb og søer, spildevand, nedsivning eller ophobning af stoffer i jorden, lavbundsarealer, værdifulde landskaber, større sammenhængende landskaber, skov-, sø- og åbeskyttelseslinjer, landskaber generelt, kulturmiljøer og kirkelandskab.

Planklagenævnet behandlede ikke øvrige klagepunkter, da de enten ikke var omfattet af den påklagede afgørelse eller vedrørte planforslagets hensigtsmæssighed frem for retlige forhold.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes screeningsafgørelse af 4. december 2018, hvilket betyder, at screeningsafgørelsen fortsat gælder.

Vurdering af Natura 2000-områder

Klager anførte, at kommunen burde have undersøgt planforslagets indflydelse på det nærliggende Natura 2000-område N90, Sneum Å og Holsted Ådal (habitateområde H79). Planklagenævnet bemærkede, at en miljøscreening skal tage hensyn til planens indvirkning på miljøet, herunder Natura 2000-områder, jf. Miljøvurderingsloven § 10, bilag 3 og Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde vurderet, at planens realisering ikke ville få indvirkning på Natura 2000-området eller dets udpegningsgrundlag, da lokalplanområdet ikke omfatter Natura 2000-området, og de planlagte aktiviteter ikke ville påvirke de udpegede arter eller naturtyper væsentligt. Klagen gav ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Vurdering af bilag IV-arter

Klager mente, at kommunen havde undladt at tage stilling til beskyttede arter i og omkring planområdet, som beskyttet under Habitatdirektivet artikel 12, stk. 1, litra b og d, og implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og 3. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde vurderet, at planen ikke ville medføre fysiske ændringer i biotoper, der er relevante for bilag IV-arter som flagermus, markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander og odder, og at en let øget trafikaktivitet ikke ville påvirke odder negativt. Nævnet lagde vægt på, at planen ikke medfører aktiviteter, der kan påvirke bilag IV-arter eller deres levesteder, og at det udlagte byggefelt ikke påvirker egnede levesteder. Klagen gav ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Miljøscreeningens indhold og omfang

Planklagenævnet vurderede, at de miljøscreenede planer ikke var omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt, da de ikke væsentligt kunne påvirke et Natura 2000-område, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2, og heller ikke var omfattet af lovens bilag 1 eller 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1. Dog skulle de miljøvurderes, hvis de kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2. Nævnet understregede, at en miljøscreening er en oversigtlig vurdering, og at der ikke stilles krav om detaljerede undersøgelser, men alene relevante kriterier, jf. Miljøvurderingsloven § 10, bilag 3.

Specifikke miljøparametre

Planklagenævnet gennemgik kommunens vurderinger af de specifikke miljøparametre, som klager havde rejst indvendinger imod:

• Grønne rekreative områder og økologiske forbindelser: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde vurderet, at udlægningen til grønt rekreativt område ikke indebar en væsentlig ændring af områdets rekreative værdi, og at delområde C, udlagt til økologisk forbindelse, fastholdes som naturområde uden bebyggelse.
• Naturbeskyttelsesområder, potentielle naturområder og lavbundsarealer: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde vurderet, at planområdet ikke indeholdt beskyttet natur, og at det muliggjorte byggeri ikke ville påvirke de beskyttede naturtyper uden for planområdet. Delområde C, udlagt som potentiel natur og lavbundsareal, fastholdes som eng og skov uden ny bebyggelse.
• Værdifulde landskaber og større sammenhængende landskaber: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde vurderet, at nyt byggeri ville påvirke ådalen, men at afskærmende beplantning og placering ville mitigere dette, og at der ikke var visuel sammenhæng til den øvrige ådal.
• Sø- og åbeskyttelseslinje og landskaber generelt: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde vurderet, at byggeri inden for åbeskyttelseslinjen skulle placeres og udformes underordnet det eksisterende og afskærmes af beplantning. Lokalplanen kræver bevaring og vedligeholdelse af beplantning.
• Kulturmiljøer og kirkelandskab: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde vurderet, at det nye byggeri ville blive tilpasset og underordnet [ejendom1]s eksisterende bygninger, og at der ikke var visuel sammenhæng mellem det planlagte byggeri og Gørding Kirke.
• Grundvandskvalitet, forurening af vandløb og søer, spildevand og nedsivning eller ophobning af stoffer i jorden: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Kommunen havde vurderet, at der skulle etableres et godkendt privat spildevandsanlæg, og at de konkrete vilkår for dette ville blive varetaget i en senere tilladelse.

Samlet vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt samlet set, at der ikke var grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser i forhold til de relevante miljøparametre og kriterier. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende fysiske forhold i vandløb, arkitektonisk arv (da det vedrørte planforslagets hensigtsmæssighed) eller skovbyggelinjen (da det ikke var omfattet af den påklagede afgørelse og henhører under Naturbeskyttelsesloven § 3 og Miljø- og Fødevareklagenævnet).

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.