Command Palette

Search for a command to run...

En omboende klagede over Viborg Kommunes afgørelse om at meddele miljøgodkendelse til en pulverlakeringsvirksomhed. Klagen var begrundet i bekymringer for gener fra støj, lugt og støv, samt at virksomhedens drift var i strid med den gældende byplanvedtægt.

Klagens hovedpunkter

Klager anførte, at virksomheden medførte væsentlige ulemper i form af:

  • Støj fra ventilatorer og udsugning, især da der ikke var fastsat driftstider.
  • Lugt og støvnedfald fra maling, kemikalier og epoxy, som trængte ind i klagers bolig.
  • Strid med byplanvedtægten, der forbyder virksomheder, som er til væsentlig ulempe for området.

Virksomhedens drift og placering

Virksomheden pulverlakerer metalemner og er beliggende i et industriområde, hvor byplanvedtægten også tillader boliger i tilknytning til virksomheder. Afstanden fra virksomhedens driftsbygning til klagers bolig er ca. 14 meter. Alle produktionsanlæg, herunder to malekabiner og to hærdeovne, er placeret indendørs.

Kommunens afgørelse

Viborg Kommune meddelte miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33 og fastsatte en række vilkår for at begrænse forureningen. Kommunen vurderede, at området, på grund af nærliggende boliger, skulle betragtes som et blandet bolig- og erhvervsområde (områdetype 3) og fastsatte derfor skærpede støjgrænser. For luftemissioner blev der stillet krav til afkasthøjde, emissionsgrænseværdier og filtervedligeholdelse, baseret på en OML-beregning. Kommunen vurderede, at virksomheden med de fastsatte vilkår kunne drives uden at medføre væsentlige gener for omgivelserne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen og stadfæstede Viborg Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse. Nævnet begrænsede sin prøvelse til sagens væsentligste forhold: lokalisering, støj, lugt og luftemissioner.

Lokalisering

Nævnet fandt, at virksomhedens placering var i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven § 4, da den ligger i et område udlagt til industri, og kommunen havde foretaget en konkret vurdering af miljøpåvirkningerne.

Støj

Nævnet tiltrådte kommunens vurdering af støjforholdene. Klassificeringen af området som et blandet bolig- og erhvervsområde (områdetype 3) og de deraf følgende støjgrænser (55/45/40 dB(A)) blev anset for korrekte. Da alle støjende aktiviteter foregår indendørs, fandt nævnet det sandsynliggjort, at grænserne kunne overholdes, og at der ikke var behov for at fastsætte specifikke driftstider i godkendelsen.

Lugt og luftemissioner

For så vidt angår lugt, konstaterede nævnet, at lugt ikke er defineret som et væsentligt miljøforhold for denne virksomhedstype i Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at fastsætte særskilte vilkår herom.

Vedrørende emissioner til luft fandt nævnet de fastsatte vilkår i godkendelsen for tilstrækkelige. Vilkårene om emissionsgrænser, afkasthøjde og filtervedligeholdelse, som er baseret på standardvilkår og en OML-beregning, sikrer ifølge nævnet omgivelserne mod forurening. Nævnet bemærkede, at overholdelsen af vilkårene er en sag for kommunens tilsyn.

Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende kommunens sagsbehandling og tilsyn, da dette hører under Ankestyrelsens kompetence.

Lignende afgørelser