Klage over afgørelse om tidsforbrug på kontrolbesøg vedrørende dispensation fra øremærkningsfrist

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om tidsforbrug på et kontrolbesøg hos en virksomhed i Vorbasse. Sagen omhandler opkrævning af gebyr for et kontrolbesøg, der blev udført som et vilkår for en dispensation fra øremærkningsfristen for kvæg.

Baggrund for dispensation og kontrol

Virksomheden ansøgte den 25. juli 2019 om dispensation fra den normale øremærkningsfrist på 20 dage for kvæg, der afgræsser godkendte naturarealer. Fødevarestyrelsen meddelte den 9. september 2019 den ønskede dispensation med henvisning til Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 3, stk. 4. Som betingelse for dispensationen blev det fastsat, at Fødevarestyrelsen skulle foretage kontrol af besætningen mindst én gang årligt, og at der skulle betales et gebyr for denne kontrol i henhold til den gældende Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v..

Klagen og Fødevarestyrelsens afgørelse

Den 24. november 2020 udførte Fødevarestyrelsen et kontrolbesøg hos virksomheden. Virksomheden klagede den 7. januar 2021 over tidsforbruget for kontrolbesøget. Fødevarestyrelsen traf den 18. maj 2021 afgørelse om tidsforbruget og fakturerede et tidsforbrug på tre kvarter á 910 kr. samt et grundgebyr på 648 kr. med henvisning til Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 8.

Virksomheden påklagede afgørelsen den 3. juni 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med den primære anke, at der ikke var lovhjemmel til at opkræve betaling for kontrolbesøget. Klager mente, at Fødevarestyrelsens afgørelse var usammenhængende og irrelevant i forhold til gebyropkrævningen. Desuden bemærkede klager, at der allerede betales et årligt gebyr på 14,90 kr. pr. årsdyr for registrering af kvæg i CHR og kontrol med besætningens registrering og mærkning af dyr, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 19, stk. 1.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at besætninger med dispensation til at udskyde mærkningsfristen skal kontrolleres årligt, og at besætningsejeren skal betale for denne kontrol. Styrelsen præciserede, at gebyret efter Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 8 er et særskilt gebyr, der opkræves som et vilkår for dispensationen, og at det rækker ud over det generelle gebyr efter Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 20 (tidligere § 19), som dækker almindelig registrering og øremærkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Fødevarestyrelsens afgørelse af 18. maj 2021 om tidsforbrug på kontrolbesøg. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel til at opkræve gebyr for kontrol af dispensation fra øremærkningsfristen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Hjemmel for gebyropkrævning

Nævnet fandt, at der er hjemmel i Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 8, stk. 1 til at opkræve betaling for den udførte kontrol. Dette skyldes, at kontrollen var et vilkår for klagers dispensation fra øremærkningsfristen, og at Fødevarestyrelsen kan fastsætte sådanne vilkår, jf. Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 3, stk. 4.

Nævnet lagde vægt på, at Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 8, stk. 1 omfatter et bredt kontrolbegreb, der dækker kontrol i forbindelse med levende dyr og landbrugsbedrifter med animalsk produktion. Der er ikke foretaget en begrænsning af hjemlen til kun at gælde for særlige typer af kontrol.

Sondring mellem gebyrtyper

Nævnet bemærkede, at det forhold, at klager også betaler et årligt gebyr efter Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 19, stk. 1 for almindelig registrering og øremærkning, ikke ændrer ved hjemlen til at opkræve gebyr efter Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 8, stk. 1. Kontrollen i denne sag blev specifikt udført i forbindelse med dispensationen fra øremærkningsfristen, hvilket er en særskilt ydelse.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 18. maj 2021. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.