Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende bebyggelsesprocent i Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune meddelte den 7. maj 2021 dispensation fra lokalplan nr. FRE. 10.09.02, Boligområde Gaden midt, for ejendommen [A1], 9900 Frederikshavn. Dispensationen tillod en overskridelse af bebyggelsesprocenten fra 28,5 til 30, hvilket var nødvendigt for opførelse af et udhus. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært to spørgsmål: om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen, og om kommunen havde foretaget en konkret vurdering af forholdet. Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende byggelovgivningen. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. FRE. 10.09.02, som fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 25 i § 5.3. Lokalplanens formål er at udlægge et areal til helårsbeboelse som åben og lav bebyggelse, muliggøre grundstørrelser ned til 700 m2 og fastlægge vejadgang. Kommunen begrundede sin dispensation med, at der var tale om en mindre afvigelse, at det ansøgte lå inden for byggeretten og var sædvanligt for et parcelhusområde, samt at der tidligere var givet tilsvarende dispensationer i området. Klageren anførte, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper, og at kommunen havde givet dispensation ud fra en generel intern regel uden en konkret vurdering. Planklagenævnet vurderede sagen i henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål efter planloven. Nævnet fastslog, at den ansøgte disposition krævede dispensation efter planlovens § 19, da den ikke var i overensstemmelse med lokalplanen. Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 5.3 om bebyggelsesprocent ikke udgjorde en del af planens principper, da det er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er specifikt henvist til i formålsbestemmelsen eller på anden måde fremstår som en del af planens grundlæggende struktur. Derfor havde kommunen hjemmel til at give dispensationen i henhold til planlovens § 19, stk. 1. Vedrørende den konkrete vurdering fandt Planklagenævnet, at kommunen havde foretaget en saglig og individuel vurdering. Kommunen havde lagt vægt på, at overskridelsen var mindre, at den holdt sig under 30 % (hvilket er inden for byggeretten i det nugældende bygningsreglement), at det ansøgte var sædvanligt for området, og at der var givet tilsvarende dispensationer. Desuden havde kommunen besigtiget ejendommen. På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering og angivet de hovedhensyn, der lå til grund for skønnet.

Afgørelsens resultat

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 7. maj 2021 om dispensation fra lokalplan nr. FRE. 10.09.02. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Begrundelse for afgørelsen

Hjemmel til dispensation

Planklagenævnet fandt, at Frederikshavn Kommune havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 5.3 om bebyggelsesprocent. Dette skyldes, at bestemmelsen om bebyggelsesprocent ikke blev anset for at være en del af lokalplanens principper, jf. planlovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke var specifikt fremhævet i planens formålsbestemmelse eller på anden måde udgjorde en grundlæggende del af planens struktur.

Konkret vurdering

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgningen. Kommunen havde baseret sin afgørelse på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn, herunder at overskridelsen af bebyggelsesprocenten var mindre, at den lå inden for byggeretten, og at der var givet tilsvarende dispensationer i området. Desuden havde kommunen besigtiget ejendommen. Nævnet fandt derfor, at kommunen havde opfyldt kravet om en konkret vurdering.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.