Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, over Svendborg Kommunes afgørelse af 23. februar 2021. Kommunen havde vurderet, at en ansøgning om ændring af pumpedrift på matr. nr. [Matrikelnummer1] ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse efter Miljøvurderingsloven § 21 og Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1. Kommunen fandt desuden, at projektet ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2. Tilladelse til regulering og godkendelse af ændret drift af udpumpningsanlægget var meddelt efter Vandløbsloven § 17 og Vandløbsloven § 38.

Projektet vedrører regulering af vandstanden i pumpekanalerne, der er udløb fra det offentlige vandløb Vandløb fra Halling Skov. Formålet er at forhindre oversvømmelse af omkringliggende engarealer i sommerhalvåret for at sikre afgræsning. Drænafløb til pumpekanalerne blokeres, og der etableres overløb fra naturbeskyttede søer i kote 0,4 m for at fastholde søernes maksimale udbredelse. Området indeholder beskyttede vandløb, et moseområde, tre søer, en fersk eng og et strandengsområde, alle omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3.

Klager anførte, at pumpningen kunne påvirke naturen negativt, især ved vandstande lavere end 15 cm, og at området burde præges af naturlig hydrologi. Klager fremhævede tilstedeværelsen af bilag IV-arter som brunflagermus, springfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander, samt ynglefugle som rørhøg og skægmejse. Det blev anført, at paddernes æg kunne udtørre ved vandstandssænkning. Klager mente desuden, at kommunens afgørelse var baseret på forkerte oplysninger grundet observeret ulovlig pumpning, og at en skalapæl var en utilstrækkelig kontrolforanstaltning. Endelig blev placeringen af pumpehuset kritiseret som uhensigtsmæssig, da det ligger midt i et § 3-beskyttet område, og tilsyn kunne forstyrre yngleperioder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) gav ikke medhold i klagen over Svendborg Kommunes afgørelse om, at ændring af pumpedrift ikke var miljøvurderingspligtig og ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3.

Klageberettigelse efter vandløbsloven

MFKN afviste at realitetsbehandle klagen over den del af afgørelsen, der vedrørte godkendelse af ændring af drift af privat udpumpningsanlæg efter Vandløbsloven § 38, herunder vilkåret om skalapælen. Nævnet fandt, at klager ikke var klageberettiget i henhold til Vandløbsloven § 80, stk. 1 og Vandløbsloven § 84, stk. 1, da en mere almindelig interesse i områdets natur- og miljøforhold ikke udgør en væsentlig og individuel interesse i projektet.

Miljøvurderingspligt

MFKN fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Svendborg Kommunes vurdering af, at ændring af pumpedriften ikke kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse efter Miljøvurderingsloven § 15, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 21. Nævnet lagde vægt på, at screeningen er en foreløbig vurdering, og at kommunen havde vurderet, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, da der ikke forventedes ændringer i vandstanden i søerne eller de omkringliggende naturarealer. Det blev bemærket, at ægklumper af springfrø oftest fæstnes under vandoverfladen, og at en eventuel mindre vandstandssænkning ikke ville medføre udtørring af æg. Klagerens anbringende om ulovlig pumpning og falsk grundlag førte ikke til et andet resultat, da luftfotos ikke viste væsentlig afvigelse af vandstanden, og kommunen havde observeret en tørlagt sø uden aktiv pumpning.

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

MFKN fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Svendborg Kommunes vurdering af, at pumpeaktiviteterne ikke ville påvirke vandstands- og naturforholdene i beskyttede naturområder og derved ikke medføre dispensationskrævende tilstandsændringer efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Nævnet vurderede, at tilstanden af beskyttede vandløb, søer, mose, fersk eng og strandeng ville forblive uændret med etablering af drænafløb i kote 0,4 m og pumpning. Nævnet lagde vægt på, at afvandingskortet var udarbejdet på baggrund af tilstrækkelige og relevante forhold, og at jordbunden i området, bestående af ferskvandstørv, ikke var væsentligt permeabel, hvilket understøttede, at drænafløb i kote 0,4 m ville sikre vandstanden. Uanset om lave vandstande i september 2020 skyldtes naturgivne forhold eller pumpning, ændrede det ikke nævnets samlede vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at behandle klagen over placeringen af pumpehuset, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Lignende afgørelser