Stadfæstelse af forbud mod markedsføring af foderprodukter med ulovlige sygdomsanprisninger

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 22. april 2021, at en virksomheds hjemmeside indeholdt ulovlige sygdomsanprisninger for flere foderprodukter. Dette førte til et mundtligt forbud mod markedsføring af produkterne, som efterfølgende blev bekræftet skriftligt den 20. maj 2021.

Konkrete anprisninger

De ulovlige anprisninger omfattede en række produkter med specifikke udsagn:

Fødevarestyrelsen vurderede, at disse anprisninger var i strid med forordning (EF) nr. 767/2009 artikel 13, stk. 3, litra a, og udgjorde en risiko for vildledning af forbrugerne, da foder ikke må markedsføres med lægemiddellignende egenskaber. Forbuddet blev meddelt i medfør af Foderstoflovens § 2, stk. 4.

Klage og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Virksomhedens ejer påklagede afgørelsen den 7. juni 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte blandt andet, at anprisningerne ikke var konkrete nok til at være vildledende, at produkterne kunne sælges som kosttilskud, og at ingen købere var blevet vildledt. Klager mente også, at afgørelsen var urimelig, da det var vanskeligt at overholde lovgivningen, når Fødevarestyrelsen slog ned på leverandørens tekster. Det blev desuden oplyst, at al tekst om foderprodukterne nu var fjernet fra hjemmesiden.

Fødevarestyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at ord som "infektioner", "allergier", "smerter", "kronisk" og "svamp" er udtryk for sygdomme eller symptomer, og at gennemsnitsforbrugeren ville opfatte produkterne som forebyggende, behandlende eller helbredende.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse om forbud mod markedsføring af foderprodukter med sygdomsanprisninger. Nævnet fandt, at forbuddet var en rimelig og korrekt foranstaltning i medfør af Foderstoflovens § 2, stk. 4, for at sikre overholdelse af gældende forskrifter.

Nævnets vurdering af anprisningerne

Nævnet vurderede, at foderprodukternes præsentation på hjemmesiden indeholdt anprisninger om, at foderet kunne forebygge, behandle eller helbrede sygdomme, hvilket er i strid med forordning (EF) nr. 767/2009 artikel 13, stk. 3, litra a. Nævnet lagde vægt på de konkrete udsagn, der angav, at produkterne var målrettet dyr med infektioner, allergi, smerter, nyre- eller hjertesygdomme, eller havde virus-, svamp- og bakteriedræbende egenskaber. Disse udsagn blev anset for tilstrækkeligt konkrete til at give forbrugeren indtryk af, at foderet havde sygdomsforebyggende, -behandlende eller -helbredende egenskaber. Virksomheden blev holdt ansvarlig for den måde, foderprodukterne blev præsenteret på.

Klagepunkter og kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende kontrolbesøgets udførelse, da disse forhold ikke var lagt til grund for Fødevarestyrelsens afgørelse og dermed ikke var en del af en afgørelse, der kunne påklages til nævnet i henhold til Foderstoflovens § 5 a, stk. 1. Nævnet bemærkede desuden, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for sanktionen. Det forhold, at klager efterfølgende havde fjernet anprisningerne, ændrede ikke på overtrædelsen på kontroltidspunktet, men kunne alene have indflydelse på en eventuel ophævelse af forbuddet. Endelig fandt nævnet ikke anledning til at forholde sig til direktiv 2000/13/EF, da dette direktiv alene regulerer fødevarer og ikke foderstoffer.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.