Terrænregulering på landbrugsareal kræver fornyet vurdering af nødvendighed for landbrugsmæssig drift

Guldborgsund Kommune traf den 14. december 2020 afgørelse om, at en anmeldt terrænregulering på en landbrugsejendom i Idestrup kræver landzonetilladelse. Ansøgeren klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen, der består af 10 matrikler med et samlet areal på 71,2 ha, er noteret som en landbrugsejendom og ligger i landzone samt inden for kystnærhedszonen. Området er i kommuneplan 2019 udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde med geologiske bevaringsværdier, hvor skovrejsning er uønsket.

Den Anmeldte Terrænregulering

Klageren anmeldte den 16. september 2020 terrænreguleringen, som omfatter jordtilførsel på ca. 3 ha. Der er søgt om at tilkøre ca. 34.900 m³ jord (svarende til 62.800 tons), hvilket vil regulere arealet med 2-3 meter. Formålet er at forbedre den landbrugsmæssige drift, da arealet oplever problemer med såning og misvækst på grund af vand. Klageren har oplyst, at dræning ikke har løst problemet, og en uafhængig landbrugsrådgiver har bekræftet, at terrænreguleringen vil forbedre jordbrugsmæssig udnyttelse.

Kommunens Vurdering og Afgørelse

Kommunen gav oprindeligt afslag på landzonetilladelse den 26. november 2020, idet de vurderede, at terrænreguleringen ville påvirke landskabet væsentligt, og at den ikke var nødvendig for driften. Efter klagerens henvendelse annullerede kommunen denne afgørelse den 14. december 2020 og traf i stedet afgørelse om, at terrænreguleringen krævede landzonetilladelse. Kommunen begrundede dette med, at de store mængder jord ville ændre landskabet væsentligt, og at en mindre mængde ville være tilstrækkelig. Klageren anførte, at der alene var tale om en anmeldelse, som ifølge klageren ikke krævede landzonetilladelse.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren fastholdt, at terrænreguleringen er nødvendig for at forbedre landbrugsjorden og anførte, at kommunen ikke kunne afvise det ansøgte alene baseret på et enkelt tilsyn uden at forholde sig til de fremlagte oplysninger om behovet.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Generelt om Terrænregulering i Landzone

Planklagenævnet fastslår, at terrænregulering af et jordareal til forbedring og fortsat landbrugsdrift ikke i sig selv er en "ændring af anvendelsen" i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Dette gælder især for udjævning af vandlidende lavninger. Hvis terrænreguleringen er nødvendig for den landbrugsmæssige drift, kræver den ikke landzonetilladelse. Derimod anses terrænregulering, der overstiger det nødvendige for landbrugsdriften, som en ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

I tilfælde af tvivl om nødvendigheden skal ejeren sandsynliggøre behovet, f.eks. ved konkrete beregninger af den nødvendige jordmængde. Kommunen skal foretage en konkret vurdering baseret på ejendommens aktuelle beskaffenhed for dyrkning af afgrøder. Det er sagligt at vægte den ansøgte jordmængde, ændringer i terrænhøjder og arbejdets varighed. Der kan dog ikke opstilles faste kriterier for mængde eller tykkelse af jordlaget. Planklagenævnet understreger, at der ikke er hjemmel i planloven til at inddrage landskabelige, naturmæssige, trafikale eller nabohensyn ved vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse.

Planklagenævnets Vurdering og Afgørelse

Planklagenævnet konstaterede, at Guldborgsund Kommune i sin afgørelse havde lagt vægt på landskabelige hensyn, herunder at den tilførte jordmængde ville ændre landskabet væsentligt, som begrundelse for kravet om landzonetilladelse. Dette er en væsentlig retlig mangel, da landskabelige hensyn ikke må inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

På baggrund heraf ophæver Planklagenævnet Guldborgsund Kommunes afgørelse af 14. december 2020 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Ved den fornyede behandling skal kommunen vurdere, om den ansøgte terrænregulering er nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift, specifikt for at afhjælpe vandlidende arealer. Hvis der er tvivl, skal ansøgeren sandsynliggøre behovet, f.eks. ved at fremlægge konkrete beregninger af den nødvendige jordmængde for at opnå almindelig landbrugsmæssig dræning.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.