Command Palette

Search for a command to run...

Stadfæstelse af afslag på dispensation til hegn og beplantning på beskyttet overdrev

Sagen omhandler en klage over Halsnæs Kommunes afgørelse af 9. juni 2021, der afslog en ansøgning om lovliggørende dispensation til opsætning af hegn og plantning af buske på et beskyttet overdrev. Ejendommen, matr. nr. [F1] i Melby, er ca. 30.422 m2, hvoraf omkring 1,8 ha er registreret som beskyttet overdrev i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4.

Sagens forhistorie

I april 2021 fastslog Halsnæs Kommune, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet overdrev. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. juni 2022, som også fandt, at opdyrkningen af arealet i 2020 var en ulovlig tilstandsændring.

Den påklagede afgørelse

Ved en besigtigelse den 3. marts 2021 konstaterede kommunen, at der var opsat et 160 cm højt haretæt vildthegn på 2 m høje træpæle samt plantet syrener og jasminer langs hegnet. Klager ansøgte den 21. maj 2021 om lovliggørende dispensation med den begrundelse, at arealet skulle afgræsses, og at det høje hegn var nødvendigt for at sikre trafikken på en nærliggende vej mod dyr.

Halsnæs Kommune vurderede, at opsætning af hegnet og plantning af buskene udgjorde en tilstandsændring af overdrevet. Kommunen fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65. Kommunen bemærkede, at hegnet ikke var et sædvanligt landbrugshegn, og at det negativt påvirkede dyrelivets frie bevægelighed og landskabet. Plantningen af prydbuske blev heller ikke anset for at være naturforbedrende eller karakteristisk for overdrevsvegetation.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at indhegningen var etableret for at afgræsse arealet med anguskvæg og eventuelt heste. Klager fremhævede, at der gentagne gange var udøvet hærværk på de etablerede hegn, hvilket gjorde et robust hegn nødvendigt for at forhindre kvæg i at færdes uden for indhegningen. Det blev også anført, at heste kunne springe over et lavere hegn og udgøre en risiko for bilister på en nærliggende vej. Endelig blev det anført, at de plantede buske var til gavn for et rigt fugleliv i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Halsnæs Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til opsætning af hegn og plantning af buske på det beskyttede overdrev. Nævnet fandt, at etableringen af indhegningen og tilplantningen af buske udgjorde en dispensationskrævende ændring af tilstanden af det beskyttede overdrev i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4.

Retligt grundlag og vurdering

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, som fastslår, at dispensation kun kan meddeles i særlige tilfælde. Det blev understreget, at en væsentlig jordbrugs- eller økonomisk interesse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Praksis på området er restriktiv, og et indgreb skal enten være naturforbedrende, eller området skal være uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, ligesom indgrebet ikke må medføre en afgørende forrykning af tilstanden eller skabe uheldig præcedens.

Nævnet vurderede, at det etablerede hegn, på grund af dets højde og konstruktion, ikke kunne karakteriseres som et sædvanligt landbrugshegn, da det hindrer vildtets frie passage. Derudover fandt nævnet ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation.

Begrundelse for afslag

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på følgende punkter:

  • Det ansøgte var ikke naturforbedrende for det beskyttede overdrev.
  • Etablering af hegnet havde driftsmæssig karakter, hvilket normalt ikke kan begrunde en dispensation.
  • Hegnet fremstod visuelt dominerende og havde en negativ indvirkning på landskabet.
  • Udplantningen af buske var ikke naturtypisk overdrevsvegetation, og formålet om at fremme et rigt fugleliv kunne ikke opveje de beskyttelsesmæssige interesser i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3.
  • En lovliggørende dispensation ville kunne skabe uønsket præcedensvirkning i lignende sager.

Klagerens anbringende om risikoen for hærværk kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke er et forhold, som Naturbeskyttelseslovens § 3 har til formål at varetage. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Lignende afgørelser