Klage over Ikast-Brande Kommunes screeningsafgørelse vedrørende lokalplan nr. 367, Boliger, Kragelundvej, Engesvang

Ikast-Brande Kommune traf den 22. marts 2021 en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 367, Boliger, Kragelundvej, Engesvang. Danmarks Naturfredningsforening, Ikast-Brande, klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planområdet, der er på ca. 9,7 ha, består af landbrugsjord i landzone. To af de tre delområder skulle overføres til byzone ved lokalplanens vedtagelse. Området ligger ca. 275-300 m nordøst for Bølling Sø, og det nærmeste Natura 2000-område, N228, Stenholt Skov og Stenholt Mose (habitatområde H228), grænser op til planområdets nordlige skel. Lokalplanen muliggør et boligområde med tæt-lav og åben-lav bebyggelse samt et grønt naturområde.

Klageren udtrykte bekymring for lokalplanens potentielle negative påvirkning af det tilstødende Natura 2000-område, især naturtypen surt overdrev, som er en prioriteret naturtype. Klageren anførte, at en bufferzone på kun 25 meter mellem planområdet og Natura 2000-området var utilstrækkelig og burde udløse krav om en fuld miljøkonsekvensvurdering. Specifikke bekymringer inkluderede:

• Øget næringsstoftilførsel til overdrevet via overfladevand, da arealet skråner mod overdrevet.
• Spredning af ikke-hjemmehørende eller invasive arter fra private haver til overdrevet.
• Øget skyggepåvirkning på overdrevet, især i foråret, hvilket kunne påvirke solkrævende arter. Klageren foreslog en udvidet bufferzone på 50 meter for at undgå dette.

Klageren gjorde desuden gældende, at der findes markfirben (en bilag IV-art) på flere lokaliteter omkring Bølling Sø og på det sure overdrev, og at overdrevet er et egnet yngle- og rasteområde for denne art. Klageren mente, at kommunen burde have undersøgt, hvorvidt projektet og den forventede øgede færdsel ville påvirke dette habitatområde, herunder skyggepåvirkning af sandpartier, der er vigtige for æglægning.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ikast-Brande Kommunes screeningsafgørelse, hvilket betyder, at afgørelsen fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence og anvendt lovgivning

Planklagenævnet fastslog, at afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, i dette tilfælde Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til planens hensigtsmæssighed. Sagen blev behandlet efter den gældende Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020).

Påvirkning af Natura 2000-område

Planklagenævnet vurderede, at planerne ikke vil påvirke Natura 2000-området. Nævnet fandt, at en bufferzone på 25 meter i kombination med områdets terrænforhold og jordbund var tilstrækkelig. Det blev lagt vægt på, at der efter projektets gennemførsel forventes udvasket færre næringsstoffer fra planområdet end fra de intensivt dyrkede marker, og at den gødningsfri bufferzone vil omsætte næringsstoffer. Terrænets fald og sandede jordbund bidrager til, at overfladevand med næringsstoffer hurtigt siver ned eller til grundvandet, hvilket begrænser tilgængeligheden for overdrevets vegetation. Skyggepåvirkningen blev vurderet til primært at forekomme om vinteren uden for planternes vækstsæson, og overdrevet er naturligt beskygget som en nordvendt skråning. En eventuel øget færdsel blev ikke anset for at medføre væsentlig påvirkning, da færdsel følger stier, og hængesækken er for fugtig at færdes i. Da lokalplanforslaget kræver fjernelse af invasive arter i bufferzonen, vurderede nævnet, at spredning af disse ikke vil ske.

Påvirkning af bilag IV-arter (markfirben)

Nævnet fandt, at planen ikke vil påvirke bilag IV-arter, da planområdet ikke er et egnet yngle- eller rasteområde for markfirben. Dette skyldes, at planområdet er et intensivt dyrket landbrugsareal med forstyrret jordbund. Overdrevet blev heller ikke anset for et egnet område, da det hovedsageligt er en nordvendt skråning, og markfirbenets yngle- og rastelokaliteter kræver udpræget soleksponering (sydvendte og lysåbne områder). Den nærmeste potentielle ynglelokalitet ligger ca. 300 meter fra overdrevet, og markfirben bevæger sig generelt ikke så langt væk fra yngleområder for at raste. Beskyttelsen af bilag IV-arter følger af Rådets direktiv 92/43/EØF og er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3. En vurdering af påvirkning af bilag IV-arter skal indgå i en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven § 10 og bilag 3.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet fandt ikke, at det planlagte projekt ville påvirke et Natura 2000-område væsentligt, hvilket ellers ville udløse en obligatorisk miljøvurdering jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2. Da planområdet desuden har en mindre fysisk størrelse i forhold til kommunens samlede areal, skulle der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen måtte antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Nævnet vurderede, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at foretage en vurdering af planens visuelle påvirkning af landskabet. Selvom Miljøvurderingsloven ikke stiller krav til omfanget af visualiseringer, skal de, hvis de foretages, være korrekte og give et tilstrækkeligt indtryk af projektets konsekvenser, jf. Miljøvurderingsloven Bilag 3. Kommunens screeningsskema beskrev de visuelle forhold, og de foretagne visualiseringer af bebyggelse med huse på 6 m og 8,5 m blev anset for tilstrækkelige. Samlet set fandt Planklagenævnet, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig miljøpåvirkning, at en fuld miljøvurdering var påkrævet. Nævnet lagde vægt på planens begrænsede geografiske udstrækning, etableringen af et boligområde, den indarbejdede 25 meters bufferzone til Natura 2000-området, og at planområdet tidligere havde været intensivt dyrket landbrugsjord.