Udgiftsfordeling for privat fællesvej ophævet på grund af mangelfuld begrundelse og forkert anvendelse af fordelingsregler
Dato
21. juli 2025
Eksterne links
Tags
En grundejer klagede over T Kommunes afgørelse om fordeling af udgifter til istandsættelse af den private fællesvej L-vej. Klageren mente, at kommunens fordelingsnøgle var baseret på et forkert retsgrundlag, herunder en fejlagtig anvendelse af Privatvejslovens § 51, og at fordelingen var usaglig sammenlignet med andre ejendomme.
Vejdirektoratets vurdering af kommunens afgørelse
Vejdirektoratet fandt adskillige alvorlige retlige mangler i kommunens afgørelse, som gjorde udgiftsfordelingen ulovlig. De centrale kritikpunkter var:
| Kritikpunkt | Juridisk grundlag | Vejdirektoratets bemærkninger |
|---|---|---|
| Kreds af bidragspligtige | Privatvejslovens § 44 og § 49 | Kommunen havde ikke inddraget alle tilgrænsende ejendomme og havde ikke begrundet hvorfor. Inddragelsen af andre ejendomme var ligeledes uklar og udokumenteret. |
| Hjørnegrundsreduktion | Privatvejslovens § 51, stk. 4 | Flere ejendomme, der grænsede til andre veje, fik ikke den lovpligtige nedsættelse af bidraget. Kommunens begrundelse for kun at give reduktion til én ejendom var utilstrækkelig og syntes ulovlig. |
| Særligt bidrag (tung færdsel) | Privatvejslovens § 51, stk. 5 | Kommunen anvendte bestemmelsen til at forhøje et bidrag baseret på ejendommens areal, hvilket ikke er hjemlet i bestemmelsen. Begrundelsen for, hvordan det særlige bidrag var beregnet, manglede helt. |
| Fordelingskriterium | Privatvejslovens § 51, stk. 1 | Kommunen syntes at have anvendt ejendommens areal som et selvstændigt fordelingskriterium, hvilket ikke har været tilladt siden 1. juli 2015. Fordelingen skal ske efter ejendommens benyttelse. |
| Procedurefejl | Forvaltningslovens § 24 | Afgørelsen var generelt så utilstrækkeligt begrundet, at det var umuligt for Vejdirektoratet at vurdere lovligheden af udgiftsfordelingen. |
| Fejl i klagevejledning | Privatvejslovens § 87, stk. 2 | Kommunen henviste fejlagtigt til Vejlovens § 132 i stedet for den korrekte bestemmelse i privatvejsloven. |
Konklusion
På baggrund af de mange og alvorlige mangler konkluderede Vejdirektoratet, at kommunens udgiftsfordeling var ulovlig. Afgørelsen blev derfor ophævet, og sagen blev hjemvist til kommunen med pålæg om at træffe en ny, lovlig afgørelse med en korrekt og velbegrundet udgiftsfordeling.
Vejdirektoratet ophæver T Kommunes afgørelse af 17. februar 2025 for så vidt angår udgiftsfordelingen og anmoder kommunen om at træffe en ny og lovlig udgiftsfordeling i overensstemmelse med privatvejslovens og forvaltningslovens bestemmelser.
Lignende afgørelser
