Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 1128, Tivoli Friheden i Aarhus

Aarhus Kommune vedtog den 3. februar 2021 endeligt lokalplan nr. 1128 for Tivoli Friheden i Havreballe Skov, beliggende mellem Skovbrynet, Stadion Allé og Havreballe Skovvej. Formålet med lokalplanen er at sikre gode betingelser for fortsat drift af forlystelsesparken, herunder at muliggøre etablering af nye udendørs og indendørs scener samt et koncerthus i parkens østlige del. Planområdet er placeret i udkanten af en skov i byzone. En forening i området har efterfølgende klaget over planvedtagelsen.

Klagepunkter behandlet af Planklagenævnet

Planklagenævnet har behandlet klagen ud fra følgende spørgsmål, der vedrører retlige forhold i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3:

• Om lokalplanen er i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.
• Om manglende oplysninger, manglende præcision og fejl i visualiseringer medfører ugyldighed af lokalplanen.
• Om lokalplanens redegørelse er i overensstemmelse med Planloven § 16, stk. 8.
• Om lokalplanens redegørelse er i overensstemmelse med Planloven § 16, stk. 2.
• Om uoverensstemmelser mellem lokalplan og miljørapport medfører ugyldighed af lokalplanen.

Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter, da disse falder uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Aarhus Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1128. Dette betyder, at lokalplanen fortsat er gældende.

Forholdet mellem lokalplan og kommuneplan

Klageren anførte, at kommunen burde have udarbejdet en helhedsplan for området, da kommuneplan 2017 flere gange nævner, at der skal tænkes i helheder. Planklagenævnet fandt, at lokalplanen ikke er i uoverensstemmelse med kommuneplanen i forhold til helhedsbetragtninger. Dette skyldes, at passagerne herom indgår i kommuneplanens redegørelse, som ikke er retligt bindende for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.

Lokalplanens indhold og manglende oplysninger

Klageren gjorde gældende, at lokalplanen manglede omtale af antallet af forventede udendørs arrangementer, forventet antal lastbilkørsler, hensynet til naboer (lydtryk og parkeringstryk) samt tab af skovbælte og skovkarakter. Planklagenævnet fastslog, at der ikke er krav i planloven om, at lokalplanen skal indeholde bestemmelser om disse forhold, eller at de skal omtales i lokalplanredegørelsen, udover de forhold der er nævnt i Planloven § 15, stk. 1 og Planloven § 16.

Upræcise beskrivelser og visualiseringer

Klageren anførte, at lokalplanen var upræcis i beskrivelsen af vejforhold og indeholdt misvisende visualiseringer. Planklagenævnet fandt ikke, at beskrivelserne i lokalplanen var upræcise i forhold til vejforholdene, og at offentligheden kunne få et tilstrækkeligt indtryk af de påtænkte tilkørselsforhold. Nævnet vurderede, at visualiseringerne samlet set gav et tilstrækkeligt billede af, hvad der kunne etableres, og at eventuelle uoverensstemmelser ikke var så væsentlige, at de medførte ugyldighed.

Udbygningsaftalen

Klageren kritiserede, at lokalplanen ikke omtalte udbygningsaftalen tilstrækkeligt. Planklagenævnet fandt, at selvom lokalplanens redegørelse ikke indeholdt en klar og sammenhængende beskrivelse af sammenhængen med udbygningsaftalen, jf. Planloven § 16, stk. 8, var der ikke tale om en væsentlig retlig mangel, der medførte ugyldighed. Dette skyldtes, at lokalplanens § 12 udtrykkeligt henviste til udbygningsaftalen, og sammenhængen kunne udledes af andre afsnit i redegørelsen.

Krav om redegørelse for andre tilladelser

Klageren anførte, at lokalplanen ikke redegjorde for behovet for VVM-screening, godkendelse for omdannelse af skovsti i fredskov, og dispensation fra skovbyggelinjen.

• VVM-screening: Planklagenævnet fandt, at der ikke skulle redegøres for VVM-screening, da en sådan tilladelse gives af kommunen selv.
• Skovbyggelinje: Nævnet fandt ikke, at lokalplanen var ugyldig som følge af manglende redegørelse i forhold til skovbyggelinjen, da kommunen havde omtalt forholdet til Naturbeskyttelsesloven § 17 i redegørelsen.
• Fredskov: Planklagenævnet bemærkede, at det skulle have fremgået af redegørelsen, jf. Planloven § 16, stk. 2, at etablering af en servicevej krævede dispensation fra skovloven. Nævnet fandt dog ikke, at der var tale om en væsentlig retlig mangel, der medførte ugyldighed, da bygherren var en professionel aktør, der måtte antages at være opmærksom på behovet for inddragelse af skov.

Uoverensstemmelse mellem lokalplan og miljørapport

Klageren anførte, at der var uoverensstemmelse mellem lokalplanen og miljørapporten vedrørende genplantning af træer. Planklagenævnet fandt ikke, at der i planloven, herunder i Planloven § 13, er et krav om, at lokalplanen er i overensstemmelse med miljørapporten eller et notat om beplantning. Lokalplanens egne bestemmelser, såsom § 10.9 om beplantning, er gældende.

Forhold uden for Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har afvist at behandle klagepunkter vedrørende:

• Overholdelse af Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 3 om skovbyggelinjen, da dette er et spørgsmål under naturbeskyttelsesloven.
• Omgåelse af en tidligere afgørelse fra 1995 om ophævelse af fredskovspligt, da dette er et spørgsmål under skovloven.
• Miljørapporten, da klageren ikke ønskede at klage over denne særskilt.
• Den naboretlige tålegrænse, da dette er et privatretligt anliggende.
• Hensigtsmæssigheden af lokalplanens manglende løsning på trafik- og parkeringsproblemer, da dette ikke er et retligt spørgsmål.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.