Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Fødevarestyrelsens vejledning om sporbarhedsdokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed vedrørende Fødevarestyrelsens vejledning om reglerne for sporbarhedsdokumentation. Sagen opstod, efter at Fødevarestyrelsen den 27. april 2021 mundtligt indskærpede, at ledere af fødevarevirksomheder skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed artikel 18, stk. 2.

Den 7. maj 2021 ændrede Fødevarestyrelsen dog den oprindelige indskærpelse til en vejledning og frafaldt dermed den administrative sanktion. Virksomheden påklagede den 2. juni 2021 denne vejledning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at indskærpelsen var udtryk for manglende forståelse for virksomhedens struktur, og at sporbarheden var dokumenteret via en fremvist bestillingsliste.

Nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat i lovgivningen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Nævnet afgør selv spørgsmål om egen kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3. Det fremgår desuden af Fødevareloven § 58 a, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ved administrative afgørelser forstås retsakter, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Nævnet vurderede, om Fødevarestyrelsens vejledning opfyldte disse kriterier for at kunne behandles som en klagesag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fødevarestyrelsens vejledning af 7. maj 2021 om reglerne for sporbarhed. Nævnet fandt, at vejledningen ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, da den ikke havde retlige konsekvenser for klageren og ikke etablerede en ny retstilstand, men blot gjorde opmærksom på den eksisterende retstilstand. Dermed opfyldte vejledningen ikke de forvaltningsretlige kriterier for at være en afgørelse, der kunne påklages til nævnet i henhold til Fødevareloven § 58 a, stk. 1.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig. Den kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.