Stadfæstelse af landzonetilladelse til 48 m telemast på [A1], Havndal

Randers Kommune meddelte den 15. april 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1], 8970 Havndal, matr.nr. [F1]. Ejendommen er beliggende i landzone, ca. 500 meter fra kysten inden for kystnærhedszonen, og ca. 400 meter fra Natura 2000-område N14. En del af ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 5.10.BE.1, men den ansøgte placering ligger uden for disse rammer.

Ansøgningen omhandlede en 48 meter gittermast med teknikskabe ved mastefoden. Ansøgeren oplyste, at der ikke fandtes eksisterende høje strukturer i området, der kunne benyttes, og at placeringen var valgt grundet kommunens tilkendegivelse om dårlig dækning i området omkring Udbyhøj Vasehuse. Masten ønskedes placeret ca. 20 meter fra nærmeste bebyggelse.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at det ansøgte kunne tillades ud fra de hensyn, der varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser. De vurderede, at dækningen ikke kunne forbedres uden for de udpegede områder, og at masten ville optræde i sammenhæng med eksisterende bymæssig struktur. Kommunen foretog naboorientering og inddrog seks høringssvar i deres vurdering.

En beboer i området klagede over afgørelsen. Klageren anførte, at telemasten ville medføre en betragtelig værdiforringelse af ejendommen og ville være synlig overalt fra klagerens ejendom. Klageren var uforstående over for placeringen inde i byen og henviste til alternative placeringsmuligheder samt andre masteoperatører.

Planklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter telemast. Nævnet behandlede spørgsmål om naboorientering og muligheden for at give landzonetilladelse.

Tab af ejendomsværdi

Planklagenævnet fastslog, at spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi som følge af en landzonetilladelse ikke er et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne. Dog kan urimelige nabogener, som kan føre til værdiforringelse, indgå i nævnets vurdering af landzonetilladelsen.

Naboorientering

Nævnet vurderede, at kommunen havde overholdt reglerne om naboorientering i henhold til Planloven § 35, stk. 4. Det fremgik, at kommunen havde inddraget de modtagne indsigelser og partshørt ansøgeren herom. Nævnet understregede, at der ikke er krav om, at kommunen skal imødekomme indsigelser, men alene at de skal indgå i vurderingen af afgørelsen.

Landzonetilladelse til telemasten

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Randers Kommunes vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til telemasten i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der var et behov for telemasten i området grundet dårlig dækning. De planlægningsmæssige og landskabelige hensyn talte ikke afgørende imod en tilladelse på den ansøgte placering, da masten ville blive placeret i tilknytning til eksisterende bebyggelse og opfattes som værende i tilknytning til den bymæssige bebyggelse. Der fandtes ingen eksisterende høje konstruktioner i området, der kunne opnå den ønskede dækning.

Det indgik i nævnets vurdering, at masten placeres inden for kystnærhedszonen, som skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Nævnet fandt dog, at der var tale om et enkeltstående byggeri, der opføres som en gittermast nær bymæssig bebyggelse, og at opførelsen af master sker ud fra et samfundsmæssigt hensyn. På den baggrund vurderede nævnet, at det ansøgte havde underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Nævnet bemærkede desuden, at nabohensyn normalt må vige for hensynet til landskabet i mastesager, da nye telemaster bør placeres i bymæssig bebyggelse for at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.