Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om facadehøjde på rækkehusbyggeri i Gentofte Kommune

Dato

31. maj 2022

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Gentofte Kommunes afgørelse om, at facadehøjde på [A1], Klampenborg

Gentofte Kommune traf den 4. marts 2019 afgørelse om, at facadehøjden på ejendommen matr.nr. [F1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 378, Et område ved [A2]-[A3]. To beboere i området klagede over denne afgørelse, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Sagens kerne

Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt det omstridte forhold var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 6.3.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrørte facadehøjden på et rækkehusbyggeri på matr.nr. [F1]. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 378, Et område ved [A2]-[A3]. Lokalplanens § 6.3 fastsætter følgende bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering:

  • Inden for de fastlagte byggefelter A og B må der bygges i højst 2 etager.
  • Bebyggelsens facadehøjde må ikke overstige 6,5 meter over eksisterende terræn.
  • Enkelte bygningsdele i byggefelterne A og B, f.eks. trappehuse, ovenlys m.m., kan dog gives en maksimal bygningshøjde på 8 meter over eksisterende terræn.

Kommunens afgørelse

Gentofte Kommune afgjorde, at den ansøgte facadehøjde var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.3. Kommunen anførte, at højden til overkant murkrone var 6,5 m, og at den maksimale højde af de skrå tagflader var 8 m over terræn.

Klagen

Klagerne anførte, at facadehøjden oversteg den maksimalt tilladte højde i lokalplanen, og at kommunens afgørelse ikke var hjemlet i lokalplanens § 6, stk. 3, 3. led, om enkelte bygningsdele. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 19. maj 2021, og kommunen indsendte bemærkninger hertil den 18. maj, 30. juni og 13. juli 2021.

Planklagenævnet ophævede Gentofte Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18. Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation.

Fortolkning af facadehøjde

Hverken planloven eller byggelovgivningen definerer ”facade” eller ”facadehøjde”. Hvis en lokalplan ikke definerer facadehøjden, skal den forstås som højden af en bygnings lodrette yderside målt fra terræn til tagkonstruktion. Hensigten med en maksimal facadehøjde er at regulere bygningens visuelle højde ved soklen. Lodrette flader, der ikke flugter med soklen, medregnes normalt ikke, medmindre de visuelt opfattes som en del af en sammenhængende yderside.

Planklagenævnets vurdering af facadehøjden

Planklagenævnet vurderede, at de skrå tagflader på ejendommen skulle medregnes i beregningen af facadehøjden. Nævnet lagde vægt på, at disse flader ikke var forskudt fra den øvrige del af facaden og fremstod som en lodret flade, der flugtede med soklen, og dermed visuelt var en del af bygningens sammenhængende yderside. Nævnet fandt desuden, at de skrå tagflader ikke kunne karakteriseres som ”enkelte bygningsdele” i lokalplanens forstand, da de fremstod som en integreret del af facaden.

Da de skrå tagflader skulle medregnes, oversteg facadehøjden de 6,5 m, der er fastsat i lokalplanens § 6.3. Planklagenævnet konkluderede derfor, at facadehøjden var i strid med lokalplanen og krævede dispensation, jf. Planlovens § 19.

Afgørelse og hjemvisning

Planklagenævnet ophævede Gentofte Kommunes afgørelse af 4. marts 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal nu tage stilling til, hvorvidt forholdet skal lovliggøres retligt eller fysisk. Nævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Lignende afgørelser